Naturens materialer vinder mere og mere indpas, og kan bidrage til en fornyet form for kreativ-meditativ tilstand og som kan bidrage med ro i en ellers travl hverdag, og mange bliver rigtig glade for at male på sten. Når du har sat dig tilrette med tush og sten glemmes tid og sted ofte – ren velvære for krop og sjæl..!
På ”Kunsten at male på sten” kan du eksperimentere med kombinationen af de grafiske mønstre, skrifter og stenenes forskellige teksturer. Mangler du en idé til, hvad du kan lave med dine veninder/venner/nabo/børn eller samles omkring en aktivitet med børnebørnene derhjemme, så er kurset her en oplagt mulighed. At male på glatte rulle-sten med en speciel sort tusch giver en helt unik udtryksform med klare afgrænsede streger. Vi arbejder både med enkle mønstre og med skrift. Som afslutning lakeres stenene, så den bliver vejrbestandig og kan således pynte både ude, som inde.
Alle kan deltage på kurset; dog er her en minimums-alder på 12 år. Du behøver ikke at have særlige evner for at tegne. Og denne hobby er nem at gå til – en sten, tuschpenne, ide, billede, lak ….
1-2-3… så er du i gang… Så enkelt…!!!
Måske er det starten på en ny hobby, som fremover kan bringe ro, glæde og ny samling i dit forum…
Underviseren medbringer ALLE materialer til kursusdagen. (Sten, tushpenne, lak, posca-tusher, idébøger til tekst og illustrationer)
Du skal blot møde op 😉
Materialepris:175 kr. pr deltager afregnes direkte med underviseren ved kursusstart. (sten til at male på under kurset, spraylak til lakering af de færdigmalede sten, samt 3 forskellige tykkelser sorte tushpenne (værdi af 90 kr.), som du får med hjem efter kurset.
Har du spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte Gitte Elbæk på mobil 29270603
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 25.01.2025 | 11:00-14:00 | FOF Kursuscenter | Gitte Elbæk |
Jeg hedder Gitte Elbæk, er uddannet håndarbejdslærer i 1983 fra håndarbejdsseminariet i Kerteminde. Jeg har været efterskolelærer i 38 skønne år, hvor jeg bl.a. har undervist i dansk, tysk og kreative håndarbejdsfag.
Jeg valgte at gå på pension november 2021, og nu har jeg tid til at fordybe mig endnu mere i de kreative sysler. I efteråret 2021 var jeg så heldig at komme i gang med at lære at tufte. Egentlig er det en drøm, jeg har haft siden jeg var barn, for min far lavede små gulvtæpper af garnrester med en Danella-nål, også kaldet Smyrna-nål.
Jeg arvede hans nål, og nu er den kommet frem i lyset, håndværket er ovenikøbet blevet meget populær blandt unge såvel som ældre.
Derfor tilbyder jeg begynderkurser rundt omkring i landet.