Skip to content

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🎅🎄🤶 Kontoret er lukket fra fredag den 20.12 til og med søndag den 5.1.25.

Graviditetstræning

Graviditetstræning

Graviditetstræning - for dig der ønsker at komme bedst muligt gennem din graviditet

Graviditeten er for mange en fantastisk tid, men tiden kan også være hård. Hormoner, træthed, kvalme, humørsvingninger, smerter og tyngde mod bækkenbunden kan være blandt generne.

Dette træningsforløb henvender sig til dig som gravid, uanset hvor du er i din graviditet og uanset om du er træningsvant eller ej.

Med forløbet tilstræbes det, at du;

  • får de bedste forudsætninger for at stå stærkt i din graviditet og inden din fødsel.
  • mindsker og forebygger gener relateret til graviditeten.
  • kan træne i trygge rammer med faglig sparring og vejledning.
  • finder glæde ved varieret træning med fokus på kredsløb, styrke, stabilitet og bevægelighed.
  • får viden omkring vejrtrækning, kerneaktivering og bækkenbunden.

Træningen har til hensigt, at bedre bækkenbundens funktion og mindske risikoen for inkontinens, forbedre kerneaktiviteten og bidrage til øget kropsbevidsthed og fysisk velvære.

Alle øvelser kan tilpasses, så du kan deltage uanset hvor langt du er i graviditeten.