Skip to content

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🎅🎄🤶 Kontoret er lukket fra fredag den 20.12 til og med søndag den 5.1.25.

Hatha yoga for alle (H) - Aulum

I undervisningen kombineres øvelser og åndedræt

Øvelserne øger vores kropsbevidsthed, styrker og udspænder vores muskler, sener og led. Desuden er øvelserne holdningskorrigerende og skaber en større indre ro og balance.

Der startes altid med en tilstede øvelse, hvor krop og tanker falder til ro. Vi laver opvarmende øvelser og klassiske yogastillinger, som strækker og styrker kroppen, og du vil opleve større velvære og nærvær. Øvelserne udføres i et roligt tempo med små pauser imellem stillingerne.

Der afsluttes altid med en afspænding, da kroppen har brug for ro til at "fordøje" yogaen. Undervisningen tilrettelægges, så alle kan være med på lige netop deres niveau. Jeg tager udgangspunkt i der hvor du er med din krop.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 09.01.2025 17:15-18:45 Aulum Fysioterapi & Træning Morten K. Poulsen
2 Torsdag 16.01.2025 17:15-18:45 Aulum Fysioterapi & Træning Morten K. Poulsen
3 Torsdag 23.01.2025 17:15-18:45 Aulum Fysioterapi & Træning Morten K. Poulsen
Se alle Se færre

Morten K. Poulsen


Mit navn er Morten Poulsen og jeg er uddannet yogalærer ved Dansk Yoga.

Når jeg underviser er mit udgangspunkt at møde dig, hvor du er og du vil som elev på mit hold få muligheden for at arbejde med krop og sind.
Vi arbejder med Asanas (yogastillinger), åndedrætsøvelser og koncentrationsøvelser, der vil være elementer fra yogafilosofi og du vil lære øvelser, der kan hjælpe dig med at stresse ned i en travl hverdag eller at løfte og skabe energi, når der måtte være brug for det. Vi øver os i at lytte til, hvad kroppen fortæller os, mærke kroppens indre liv og så er der altid afsat tid til en afspænding til sidst i undervisningen.

Min undervisning er altid bygget op så kroppen er opvarmet og klar til yoga og hvad der kræves af den, jeg inviterer til at du selv mærker efter, hvor langt eller dybt du har lyst til at gå i en stilling og der vil være øvelser designet som alternativer til færdige yogastillinger.

Jeg håber vi ses på måtten.