Skip to content
Dyrk yoga hos FOF

Yin Yoga

Yin Yoga

I den vestlige verden lever de fleste af os et travlt og udadvendt liv, som er yangkvaliteter, mens yin står for det indadvendte, rolige og tilbagetrukne. Yin yoga består derfor af blide, dybe stræk, som holdes længe, ofte i flere minutter. 

I yin yoga er der ingen muskulære udfordringer. Tværtimod giver vi musklerne og kroppen et åndehul og en mulighed for at give slip på spændinger og stress.
 

Vi befinder os oftest 3-5 minutter i en yin yogastilling. Det kan sammenholdt med andre yogaformer synes som lang tid, men når først man vænner sig til det, føles det vidunderligt, at få lov at give slip og at have god tid til det.

Vil du gerne meditere, men har du svært ved at finde ro i din meditation, kan yin yoga være en rigtig fin praksis at have inden meditation.

Medbring: Yogamåtte, 1-2 tæpper, 1 yogablok samt et par lune sokker.

 

Filtrér