Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🎅🎄🤶 Kontoret er lukket fra fredag den 20.12 til og med søndag den 5.1.25.
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🎅🎄🤶 Kontoret er lukket fra fredag den 20.12 til og med søndag den 5.1.25.
Kom fra hovedet ned i kroppen og nyd en yogatime. I yoga arbejder vi med kroppen, åndedrættet og tankens kraft. Vi lægger ud med grounding på yogamåtten, oftest med en vejrtrækningsøvelse. De fleste yogastillinger foregår siddende eller liggende, hvilket virker afstressende og giver dig roen.
Yin yoga: Stillingerne bliver ofte holdt mellem 3-5 minutter, da vi arbejder med bindevævet. Når du ligger i lange, blide, nærende stillinger sker der det, at du strækker dit bindevæv. Yang yoga (hatha) elementer trækkes også ind i timen som et flow af bevægelser, hvor du styrker kroppens muskler sener og led.
Timens fokus er at skabe en følelse af nærvær og ro i din krop. Meditation vil ofte indgå som en naturlig del af timen. Timen sluttes altid af med en afspænding. Stille musik kan forekomme, da det kan have en beroligende og afslappende effekt. Der bliver lagt vægt på at lytte til kroppen og mærke efter.
Undervisningsformen bærer præg af ro og fordybelse, hvor du får et selvkærligt pusterum i hverdagen og en mulighed for at lade yogaen bringe dig ned i kroppen. Særligt egnet til dig, som har brug for at få ro i kroppen, dig, som gerne vil lære at slappe af – og rigtig godt egnet til dig, som har en travl og stresset hverdag.
Der benyttes yogamåtte, tæppe og evt. yogapølle og blok.