Skip to content
Internetundervisning

Privatlivspolitik

FOF privatlivspolitik for kursister og deltagere

 

1) Vi tager beskyttelsen af dine personoplysninger alvorligt

Når du er deltager eller kursist hos FOF, behandler vi en række oplysninger om dig og din husstand. Dette er bl.a. navn, adresse samt oplysninger om dine tilmeldinger.

FOF har udarbejdet denne privatlivspolitik for at vise, at:

  • Vi tager beskyttelsen af dine personoplysninger alvorligt
  • Vi indsamler ikke flere oplysninger om dig end nødvendigt
  • Vi er åbne og transparente om, hvordan vi behandler dine oplysninger

2) Dataansvar og kontaktoplysninger

FOF består af et antal lokale selvstændige foreninger som udbyder aftenskolekurser og arrangementer. Den lokale forening er dataansvarlig for de oplysninger, som vi behandler om dig, når du som privatperson eller indehaver af en enkeltmandsvirksomhed tilmelder dig vores kurser og hold. FOF understøtter foreningerne med it-systemer, som gør at FOF behandler data om dig.

Vi gør rigtig meget for at passe på dine oplysninger, og vi har bl.a. interne organisatoriske og tekniske procedurer for at beskytte dine personoplysninger.

Skulle du imidlertid have spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at rette henvendelse til os på nedenstående kontaktoplysninger:

Adresse: Peder Skrams Gade 5, 1., 1054 København K
Kontakt: mail: info@fof.dk, tlf. 3314 2026

3) Hvilke oplysninger behandler vi om dig?

3.1 Tilmelding til kurser, foredrag og udflugter

Vi behandler de oplysninger, der er nødvendige for at kunne have dig som deltager eller kursist, hvilket er følgende oplysninger:

  • Fornavn og efternavn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse
  • Fødselsdato
  • CPR-nummer (indsamles når det er påkrævet i henhold til dansk lovgivning)
  • Kortoplysninger (kører via en krypteret betalingstjeneste)
  • Bankforbindelse, hvis du benytter muligheden for at foretage en bankoverførsel
  • Oplysninger om betalinger eller restancer
  • Eventuelle mails og korrespondance, herunder eventuel registrering af relevante forhold i telefonsamtaler.
  • Cookies, hvis du bruger vores hjemmeside, og som vi indhenter dit samtykke til
  • Helbredsoplysninger behandles i sjældne tilfælde (fx ved hensyntagende undervisning og forberedende voksenundervisning)
3.2 Henvendelser og klager

Såfremt der indledes en mail-korrespondance eller hvis du eventuelt klager til os, behandler vi de personoplysninger, du sender eller som fremgår af den pågældende klage. Øvrig korrespondance kan bestå i telefonsamtaler og i denne forbindelse kan der ligeledes blive registreret forhold, som er centrale for at besvare din henvendelse. Disse oplysninger vil ikke blive registreret nogle steder, men vil udelukkende blive nedskrevet og efterfølgende makuleret. 

3.3 Markedsføring og nyhedsbreve

Vi behandler dit navn, din e-mail-adresse og dine præferencer for at kunne identificere, hvilke behov, der passer dig bedst. Når vi kender disse behov, tilpasser vi vores markedsføring, således at du vil blive præsenteret for det materiale, der er mest relevant for dig. Vi holder dig ajour med vores ydelser via:

  • E-mail
  • Sociale medier
  • Fysisk post
3.4 Cookies

Når du anvender vores hjemmeside, registreres dine standardindstillinger og i visse tilfælde din adfærd på hjemmesiden i en cookie. En cookie er en mindre tekstfil, som gemmes i din browser og som har til formål at huske tidligere adfærd. Cookies vil typisk registrere din IP-adresse. Du kan frit slå anvendelsen af cookies fra i dine browserindstillinger, men dette kan dog medføre at en række af hjemmesidens funktioner ikke vil fungere.

For oplysning omkring, hvilke informationer vi indsamler, hvad de anvendes til, hvornår de slettes og hvordan du kan blokere for anvendelsen af cookies, henvises til vores cookiepolitik, som kan findes på vores hjemmeside.

4) På hvilket grundlag må vi behandle dine personoplysninger?

Vores formål med behandling af dine oplysninger i tilknytning til de ovenstående aktiviteter er følgende:

  • Vi behandler de personoplysninger du afgiver i forbindelse med tilmelding til vores kurser, foredrag og udflugter, for at vi kan levere den aftalte ydelse til dig. Det er ligeledes nødvendigt at kunne identificere dig til de forskellige arrangementer, og derfor har vi brug for dit fulde navn. Dit telefonnummer og din e-mail-adresse indhentes for at være i stand til at kommunikere med dig, såfremt der opstår pludselige situationer, eller såfremt der er behov for yderligere planlægning. Endelig indsamles din adresse, således at vi kan opkræve betaling fra dig, og i nogle tilfælde for at vi kan sende prøvebeviser hjem til dig. 

  • Som forening for folkeoplysning, er vi berettiget til at modtage tilskud fra kommunalbestyrelser. I den forbindelse er vi i henhold til Folkeoplysningsloven forpligtet til at oplyse navn og adresse samt fødselsdato og år til kommunen på de deltagere, der indgår i tilskudsberegningen. Det vil ligeledes være nødvendigt for kommunen at være i besiddelse af dit CPR-nummer, når du ønsker at gøre brug af tilskud, og når du er bosat i en anden kommune end den, der yder tilskuddet. Vi indsamler derfor disse oplysninger på baggrund af en retlig forpligtelse. 

  • Når du har forespørgsler, klager eller kommentarer til vores arbejde, kan det forekomme at vi indsamler personoplysninger om dig. Såfremt vi modtager oplysninger, der er irrelevante i forhold til behandlingen af din klage, vil oplysningerne blive slettet med det samme, men såfremt de er centrale for sagsbehandlingen, vil vi have en legitim interesse i at opbevare dem.

  • Vi behandler ligeledes din IP-adresse, din enhedsinformation og geografisk information, når du besøger vores hjemmeside. Dette gør vi for at forbedre din oplevelse, og for at være i stand til at markedsføre produkter over for dig. Disse behandlinger er baseret på det samtykke, du leverer når du besøger vores hjemmeside første gang.
Formål Hjemmel Kategorier af oplysninger
At levere kurser, foredrag og udflugter  Opfyldelse af kontrakt, jf. art. 6, stk. 1, litra b og art. 9, stk. 2, litra b  Fornavn, efternavn, adresse, mobilnummer, e-mail-adresse, CPR-nummer, bank- og kreditkortoplysninger, helbredsoplysninger
At overholde den danske lovgivning  Retlig forpligtelse, jf. art. 6, stk. 1, litra c og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1  Fornavn, efternavn, adresse, fødselsdato og år, CPR-nummer 
Behandling af klager og forespørgsler  Legitim interesse, jf. art. 6, stk. 1, litra f  Fornavn, efternavn, adresse, e-mail-adresse
Markedsføring og statistik  Legitim interesse, jf. art. 6, stk. 1, litra f og samtykke, jf. art. 6, stk. 1, litra a.   IP-adresse, geografisk information, enhedsinformation

 

5) Hvem ser dine personoplysninger?

5.1 Databehandlere

Hos FOF benytter vi underdatabehandlere. Vores underdatabehandlere er organisationer, der behandler personoplysninger på vegne af os efter instruktioner, vi giver. Dette gør vi igennem en databehandleraftale, som sikrer at behandlingen altid foregår på en legitim og sikker måde.

6) Sikkerhed

Hos FOF har vi fastsat organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger, der passer til de risici vi står over for. Dette indebærer bl.a. at det kun er et begrænset antal medarbejdere – og udelukkende medarbejdere med et arbejdsbetinget behov - der har adgang til dine personoplysninger. Det indebærer også, at vi har fastsat kontroller, procedurer og politikker, som bidrager til at vores behandlingsaktiviteter er så sikre som muligt.

7) Hvor lang tid opbevarer vi dine oplysninger?

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe der er et sagligt behov herfor. Dette betyder, at hvis du tilmelder dig et kursus, opbevarer vi dine oplysninger i 5 år plus indeværende regnskabsår, efter vi har modtaget din seneste betaling. For bestilling på hjemmesiden opbevarer vi ligeledes oplysningerne i 5 år plus indeværende regnskabsår.

8) Hvad er mine rettigheder?

Efter databeskyttelseslovgivningen har du en række rettigheder, der relaterer sig til de oplysninger, vi behandler om dig. Der er visse undtagelser til disse rettigheder, og det er således ikke i alle tilfælde, at du vil kunne gøre rettighederne gældende.

Du har bl.a. en ret til at få unøjagtige persondata rettet. Ligeledes har du en ret til at få slettet oplysninger, hvis der ikke længere er et legitimt behov for at behandle dine oplysninger. Du kan med visse begrænsninger gøre indsigelse mod en behandling af personoplysninger – f.eks. hvis dine personoplysninger bliver anvendt til direkte markedsføring og i forhold til profilering. I en række tilfælde har du også ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis behandlingen af personoplysninger om dig baserer sig på samtykke eller kontrakt, og behandlingen udelukkende foregår automatisk, har du med visse undtagelser også ret til dataportabilitet. Hvis vores behandling af personoplysninger baserer sig på dit samtykke, har du ret til at trække dit samtykke tilbage.

Hvis du ønsker at gøre dine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen gældende, skal du rette henvendelse via vores kontaktoplysninger nævnt foroven.

9) Hvor kan jeg klage til?

Du har ret til at klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger.

Datatilsynets kontaktoplysninger er følgende:

Adresse: Borgergade 28, 5., 1300 København
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Telefon: + 45 33 19 32 00
Hjemmeside: www.datatilsynet.dk