Skip to content

Administrationen holder ferielukket. Telefonen åbner igen onsdag d. 7. august kl. 10. Du kan tilmelde dig direkte her via hjemmesiden, men er også velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk. Den vil bliver besvaret hurtigst muligt, når vi er tilbage efter ferien. GOD SOMMER.

Tilmeld nyhedsbrev
FOF Sønderjylland Jan Tvernø

X-CCCP – Identitetskriser på Østfronten - Haderslev

X-CCCP – Identitetskriser på Østfronten - Haderslev

Transnistrien, Gorno-Badakhshan, Nagorno-Karabakh, Karakalpakstan og Gagausien!

Lyder disse stednavne bekendte og som kandidater til dit næste rejsemål? Og vil du vide mere om, hvad der egentlig skete på Østfronten efter Sovjetunionens kollaps?

Tag med på en spændende, humoristisk og levende illustreret rejse fra vores egen østeuropæiske baghave via Stalins barndomshjem i Georgien til de vanskeligt tilgængelige og barske grænseområder mod Afghanistan og Kina, hvor vi dykker ned i historien og trækker tråde til tiden før 1. Verdenskrig for at forstå nutidens spraglede verdenskort.

Jeg tager dig med på en spændende og kontrastfyldt fotografisk rejse i selvudråbte republikker, som ingen anerkender, men hvor befolkningen ad snørklede veje kan have fire forskellige pas og ende med at have status som EU-borger, og til autonome regioner, som indfører deres egne tidszoner, blot fordi de identificerer sig mere med nabolandet end dét land, de officielt er en del af.

Jeg blev på min første rejse i en tidligere sovjetrepublik meget fascineret af den dybe identitetskrise, som de nye nationer stadig gennemgår her ca. 30 år efter Sovjetunionens kollaps.

En identitetskrise, som afspejler sig i bizarre forklaringer, tvivlsom historiefortælling, persondyrkelse, evig selvhævdelse, en længsel mod det gamle og glemte konflikter.

Vi kommer forbi både hammer og segl, Leninstatuer, plasticpenge, menneskeskabte miljøkatastrofer og moderne tider med dyre biler, Gucciure og mondæne caféer.

Samtidig skildres også nogle smukke nationer fyldt med gamle traditioner, gæstfrie befolkninger og dramatisk historie.