Skip to content

Administrationen holder ferielukket fra fredag d. 28. juni. Telefonen åbner igen onsdag d. 7. august kl. 10. Du kan tilmelde dig direkte her via hjemmesiden, men er også velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk. Den vil bliver besvaret hurtigst muligt, når vi er tilbage efter ferien. GOD SOMMER.

Tilmeld nyhedsbrev
FOF Sønderjylland Frie broderisting dit personlige leksikon broderisting på hørstof

Frie broderisting - dit personlige stingleksikon

Du broderer et stingleksikon, som fremover vil være din teknik-værktøjskasse og erfaringsbase, som giver dig idéer og mod til at brodere videre med dine egne motiver i frit broderi.

I frit broderi tæller du ikke tråde i stoffet, du broderer ”frit” efter en optegning. Du vælger sting, tråd og farve efter det udtryk, du ønsker. Du får derfor et meget personligt broderi. Med frit broderi kan du brodere på stof, som du efterfølgende syr til puder, poser, kurve etc., eller du kan brodere på beklædning og give nyt liv til en brugt bluse eller et par bukser.

Hver gang begynder underviseren med en gennemgang af og introduktion til aftenens sting. Derefter lærer du at brodere dette sting, du udforsker de forskellige muligheder med tråd og farver, og du broderer varianter af stinget. Efter hver mødegang har du en stinglap fyldt med dine erfaringer og de forskellige udtryk og muligheder, stinget giver. Allerede efter det første sting er du klar til at gå i gang med at brodere dine egne motiver, og du opdager, at mulighederne er uendelige. Du kan nu fordybe dig med nål og tråd.

Vi begynder med grundstingene i frit broderi, og alle kan deltage. 
 
Du får hver gang udleveret en stinglap i hør til at brodere på, DMC Moulinégarn (Amagergarn) til at brodere med samt stingtegning på papir med aftenens opgave. Du får desuden tilbudt et broderikit designet ud fra aftenens sting. 

Stingleksikonnet bliver dit personlige idé- og erfaringsleksikon, som du kan bruge igen og igen. En stor hjælp, når du broderer videre derhjemme og skaber dine egne broderier. 

Du må påregne et beløb til materialer.

Alle materialer og nåle kan købes på kurset, men du vil også modtage en materialeliste inden kursusstart. 

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 10.09.2024 18:30-21:30 FOF, Kasernen, Sønderborg Lone Laursen Bollmann
2 Tirsdag 17.09.2024 18:30-21:30 FOF, Kasernen, Sønderborg Lone Laursen Bollmann
3 Tirsdag 24.09.2024 18:30-21:30 FOF, Kasernen, Sønderborg Lone Laursen Bollmann
Se alle Se færre
FOF Sønderjylland Lone Bollmann

Lone Laursen Bollmann

Jeg giver gerne min passion til frit broderi videre. Jeg har mange års undervisningserfaring, så du er i trygge hænder. Jeg forstår at give glæden ved broderiet og min viden videre og deler gerne ud af idéer og inspiration såvel til nybegynderen som til den øvede. Jeg har en solid faglig og håndværksmæssig ballast. I forbindelse med Trapholts broderiprojekt, Grænseløse Sting, blev jeg valgt som samarbejdspartner og fik samlet 45 kvinder, som bidrog med deres broderier. Jeg er uddannet håndarbejdslærer fra Skals Håndarbejdsseminarium og billedkunstlærer fra Haderslev Seminarium - desuden efteruddanner jeg mig løbende. 

www.lonesbroderi.dk.