Har du lyst til at komme i gang med at sy? Måske syr du allerede men har brug for hjælp til at blive bedre? Vil du gerne i gang med at lære et håndværk og bruge dine hænder til at skabe noget? Har du masser af idéer men brug for hjælp til at realisere dem? Vil du gerne lære at reparere tøj? Vil du gerne lære at lave dine egne snitmønstre?
På dette hold kan du få hjælp til at sy lige dét, du har lyst til. Kurset er både for begyndere og øvede, da undervisningen er individuel. Underviseren er uddannet skrædder, designer og tilskærer. Der er symaskiner i undervisningslokalet, men du er også velkommen til at medbringe egen symaskine og få hjælp af underviseren til at bruge den
Medbring til første mødegang: Lineal min. 30 cm lang, blyant, viskelæder, målebånd, saks, mønsterpapir og knappenåle.
Skriv gerne til mig før første mødegang og fortæl, hvad du gerne vil have ud af kurset.