Skip to content
FOF Sønderjylland Akrylmaleværksted Ewa Raszyd kvinde står og tegner

Tegne- og akrylmalekursus

Niveau:
For begyndere og letøvede

Har du tegne- eller malelyst? 
Stop med at spilde tiden, drop undskyldningerne og gør dine drømme til virkelighed.

På dette kursus kan du lære at tegne eller male helt fra bunden eller udvide dét, du allerede ved.

Hvis du er nybegynder og ønsker at tegne, vil du i starten få basisviden ift.: 
• Materialevalg (blyanter, farveblyanter, pastelkridt, pap, karton, papir)
• Opbygning af billede (billedkomposition) 
• Farveblanding (pastelkridt)
• Opbygning af chiaroscuro
• Tegneteknikker (skyggelægning/skravering) til at udtrykke lys, skygge og dybde i billeder (MINUS PUNKTUM)

Trinvist bliver du indført i tegningens vidunderlige verden og får tips til og sparring på, hvordan du kan arbejde med tegning undervejs.

Eller, hvis du er nybegynder og ønsker at male, kan du få basisviden omkring:
• Materialevalg (akrylfarver, lærred, papir, pap og pensler)
• Opbygning af maleriet (billedkomposition) 
• Farveblanding og undermaling
• Opbygning af chiaroscuro

Trinvist bliver du introduceret til maleriets vidunderlige verden, og du får tips til og sparring på, hvordan du kan arbejde med maleriet undervejs. I begyndelsen skal vi arbejde på imprægneret pap (materialeomkostninger vil være cirka 30 kr. pr. kursist og skal betales på kursus) og bagefter på lærred

Kurset lægger op til arbejde med stilleben og/eller landskab. Vi skal tegne eller male både efter genstande (vi vil sætte et stilleben op sammen) og fotos. Du vælger selv, hvad der passer dig, og der er også plads til at arbejde med egne projekter.

Du kan godt medbringe fotos eller kunstbilleder, som du vil arbejde med.

Der vejledes og arbejdes individuelt med projekter.
Selv om du er i en gruppe, kan du arbejde individuelt med dine egne projekter.

Materialer, der skal medbringes, hvis du ønsker at tegne:
• Et par stykker karton (du vælger selv størrelse, men de må ikke være større end B3)
• Der kan også være farvet karton, hvis du vil arbejde med pastelkridt 
• Køkkenrulle/karklud til aftørring samt udtværing af pastelkridt 
• Tegneartikler, du vil tegne med
• Viskelædere og blyantspidser
• Malerpalet og vandbeholder
• Evt. fotos eller kunstbilleder (hvis du vil arbejde med egne projekter)

Materialer, der skal medbringes til første mødegang, hvis du ønsker at male: 
• Akrylmaling
• Pensler 
• Køkkenrulle/karklud til at aftørre pensler i 
• Evt. fotos eller kunstbilleder (hvis du vil arbejde med egne projekter)                                                           
Materialer til de øvrige mødegange: 
• De samme materialer som ved første gang plus lærred (du vælger selv størrelsen)

Det er en god idé at tage et forklæde eller noget tøj med, som gerne må blive snavset.

Information

  • Dato 29.01.2025-02.04.2025
  • Adresse FOF, Kasernen, Sønderborg
    Gerlachsgade 5C, 5
    6400 Sønderborg
  • Lokale 551 - Kreativ 1/Maleværksted
  • Bemærkninger Undervisningsmaterialer er som udgangspunkt ikke inkluderet i prisen. Dem medbringer du selv eller køber og afregner direkte med underviseren. Så vidt muligt oplyser vi en forventet udgift på vores hjemmeside. Er den ikke oplyst, er du velkommen til at kontakte os.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 29.01.2025 10:00-13:00 FOF, Kasernen, Sønderborg Ewa Ostapowicz-Raszyd
2 Onsdag 05.02.2025 10:00-13:00 FOF, Kasernen, Sønderborg Ewa Ostapowicz-Raszyd
3 Onsdag 19.02.2025 10:00-13:00 FOF, Kasernen, Sønderborg Ewa Ostapowicz-Raszyd
Se alle Se færre
FOF Sønderjylland Ewa Ostapowich Raszyd

Ewa Ostapowicz-Raszyd

Ewa startede sin kunstneriske uddannelse på kunstnerisk gymnasium med speciale i kunstnerisk vævning (High School of Fine Arts in Supraśl).

Hun gennemførte skomodelleringskurset på Fodtøjsindustriens Centrallaboratorium i Krakow (Central Laboratory of the Footwear Industry in Krakow) og arbejdede som skodesigner og konstruktør.

Uddannet indretningsarkitekt ved Fakultetet for Arkitektur ved Białystok Tekniske Universitet (Faculty of Architecture, Bialystok University of Technology, Interior Design).

Hun arbejder i dag hovedsageligt med tegning og maling. "Søger efter skønhed i hverdagen" - dette er hovedtonen, der forbinder alle hendes værker.

Hun siger: "Jeg ønsker at skabe ting, der inspirerer positivt. Ting, der i os vækker en følelse af fred og enhed med omverdenen omkring os."