Skip to content
FOF Sønderjylland Knoglestærk to ældre kvinder strækker armen

Knoglestærk

Knoglestyrkende træning for mennesker med knogleskørhed eller brud

Fokus på god balance, bedre bevægelse og vægtbærende træning og fokus på specielle øvelser til at styrke knoglerne i ryg, hofte og håndled. Du vil her få lært at bevæge dig frit og sikkert. Så du starter med at få modet tilbage til bevægelse og motion! Vi vil bestræbe os på at have det sjovt og hyggeligt sammen. En god start på dagen. Gennem træningen vil vi tage de daglige bevægelser op til revision, forbedre dem og se på de daglige bevægelser som motion og bevægelser med god kvalitet, som kan tælle med på ugens træningstid. Det du kan i dag kan du også i morgen. Har du fået en bekymrende T-score? Så skal du i gang med træning der bygger knoglemassen op.

Vægtbærende motion, med netop de øvelser der er bedst for dig. Du lærer også at forbedre din holdning og hvordan du gør dine daglige bevægelser til træning.

Resultatet for dig vil blive bedre T-score, stærkere muskler og forebyggelse af skader. Din holdning og din kondition vil ligeledes styrkes i forløbet.

Hensyntagende undervisning er tilrettelagt for kursister, som på grund af et fysisk eller psykisk problem ikke kan deltage på hold med mange deltagere.


Information

  • Dato 06.01.2025-10.03.2025
  • Adresse Klinikhuset Cygnus, Haderslev
    Møllepladsen 3B, 1. sal
    6100 Haderslev
  • Bemærkninger Hensyntagende hold er tilrettelagt, så der tages ekstra hensyn til den enkeltes særlige behov. Holdene gennemføres med max syv deltagere. Der er ikke krav om lægeerklæring, men ved tilmelding bekræfter du, at du er ’handicappet i forhold til emnet’, dvs. du ville ikke kunne deltage på et alment hold inden for samme emne.Ved tilmelding og betaling til dette hold, bekræfter du, at du deltager i hensyntagende undervisning.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 06.01.2025 14:00-14:45 Klinikhuset Cygnus, Haderslev Gunhild Nymark Echternach
2 Mandag 13.01.2025 14:00-14:45 Klinikhuset Cygnus, Haderslev Gunhild Nymark Echternach
3 Mandag 20.01.2025 14:00-14:45 Klinikhuset Cygnus, Haderslev Gunhild Nymark Echternach
Se alle Se færre
FOF Sønderjylland Gunhild Nymark Echternach

Gunhild Nymark Echternach

Jeg lærte selv Mensendieck at kende, da jeg som 17-årig fik konstateret 2,5 cm forskel på min benlængde. Ortopæden mente, at 2 cm forhøjning under venstre sko ville gøre tricket. Dette på trods af at jeg havde mange smerter i lænden.

Jeg mødte så Mensendiecklærer Nina Skovbo, som lige var tilflyttet min landsby. I samarbejde med en dygtig kiropraktor hjalp hun mig med øvelser, der skulle løsne leddet mellem mit korsben og hoften (SI-leddet) og rette min hårdt prøvede ryg og nakke op. De fik lært mig at gå og pludselig var mit korte venstreben vokset med næsten 2 centimeter.

Jeg har fokus på alt det gode, du kan gøre for din krop, og ikke på dine skavanker. Hos mig ser vi på ergonomi og de daglige bevægelser.

Glæden og udfordringen er lige stor for mig, om du er aktiv løber, der søger holdningskoordinering og smidighed og gennem Mensendieck-træning får større udholdenhed, eller om du er skovarbejder med store fysiske udfordringer, som forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker.