Pilates er en række øvelser, sat i system af Joseph Pilates. Øvelserne foregår som udgangspunkt fra liggende og siddende på måtter.
Øvelserne tager udgangspunkt i den klassiske pilates, men tilpasses løbende den enkelte.
Alle øvelserne kan gøres mindre og tilpasses den enkeltes behov, hvor fokus er, at der opnås mere stabilitet omkring led – og en stærkere og mere bevægelig krop.
Fokus er på hofter og ryg/skuldre, men selv fødderne er der øvelser for - som igen kan tilpasses.
Det er få, men præcist udførte øvelser, som gentages i det omfang man kan - men aldrig over 8-10 gentagelser.
Der vil samtidigt blive brugt hjælpemidler, som elastikker og andet, der kan assistere i, at alle får så god en træning som muligt.
Skulle der være behov for at stå eller sidde på en stol, så er det muligt.