Skip to content
FOF Sønderjylland Senioryoga for mænd mand i yogastilling

Pilates for mænd

Pilates er et træningssystem udviklet af en mand, Joseph Pilates, der havde en baggrund som gymnast og bokser.
Gentagelserne er få, men effektive. De enkelte øvelser kan altid tilpasses den enkelte, så man kan gøre dem mindre eller større- men fokus er på en god effektiv koordineret øvelse, fremfor mange. 
Pilates træner alle de muskler omkring led og ryg  via tyngdekraften - som fitnesscenteret, cyklingen og løbet ikke gør så meget for - nemlig dem, der får kroppen til at hænge sammen, og dermed skaber en balance og dermed stabilitet mellem front, sider og bag. Ofte vil man enten mærke smerter i hoften eller skulder/ryg, fordi der er opstået ubalance - nogle muskler er overtrænede eksempelvis på forsiden/andre er undertrænede. 
Fællesnævneren for mange af de gener, vi oplever er, at vi sidder - om vi sidder på en kontorstol, bil  eller en cykel, så skabes der en ubalance.  Den ubalance kan reguleres med træningen af mave, ryg, hofter - og generelt alle sider af et led. 
Træningen øger bevægeligheden i kroppen - især i ryggen, så stivheden forsvinder.

Der trænes ikke efter at kunne gå i spagat eller lignende, men at muskler og led er stærke, så man derigennem opnår større bevægelighed - og dermed færre gener og potentielt færre skader som aktiv.

 

Information

  • Dato 30.01.2025-10.04.2025
  • Adresse Arena Aabenraa
    Hjelmallé 3
    6200 Aabenraa
  • Lokale Sal 7
  • Bemærkninger Vær opmærksom på, at du på flere af vores hold selv skal medbringe yogamåtte, og hvad der ellers er relevant udstyr for det pågældende hold.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 30.01.2025 18:00-19:00 Arena Aabenraa Martin Odmand Jørgensen
2 Torsdag 06.02.2025 18:00-19:00 Arena Aabenraa Martin Odmand Jørgensen
3 Torsdag 20.02.2025 18:00-19:00 Arena Aabenraa Martin Odmand Jørgensen
Se alle Se færre
FOF Sønderjylland Martin Odmand Jørgensen

Martin Odmand Jørgensen

Jeg har på min egen krop oplevet, hvordan naturlige bevægelser i træningen giver meget mere end fx mange fitnessrutiner og nyere standarder. Jeg er meget imponeret over, hvordan man tidligere har trænet og bevæget sig. Rundt omkring i verden er der folk, der arbejder netop med det at bruge sin egen krop, bevæge den, som den var ment til og dermed bevare livskraften. Men med mindre man selv er meget opsøgende, så finder man sjældent trænere, der kan gøre det.

Samtidigt finder man jo tilbage til naturen, da den giver noget både fysisk, men også psykisk, begge dele vil jeg gerne have ind i træningen. 

Jeg er opmærksom på, at alle får en god træning og gerne med godt humør.