Skip to content

Administrationen holder ferielukket fra fredag d. 28. juni. Telefonen åbner igen onsdag d. 7. august kl. 10. Du kan tilmelde dig direkte her via hjemmesiden, men er også velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk. Den vil bliver besvaret hurtigst muligt, når vi er tilbage efter ferien. GOD SOMMER.

Tilmeld nyhedsbrev
FOF Sønderjylland Meditation hensynstagende motion tre kvinder sidder på gulv

Hatha Yoga

På dette forløb opbygger du et solidt fundament for din egen yogapraksis. Du får en grundig indføring i Hatha Yogaen og får grundlæggende viden om teknikker til og udførelse af yogastillingerne. Vi vil også tale om, hvilke fysiske og mentale fordele der er ved stillingerne. 

Vi kommer til at arbejde med klassiske Hatha Yoga-stillinger, der smidiggør og styrker hele din krop. 

Der vil være stort fokus på vejrtrækningen. Du vil blive introduceret til forskellige åndedrætsøvelser, og du vil få viden om åndedrættets indvirkning på dit fysiske og mentale velvære.

Timen afsluttes altid med en dyb, guidet afspænding. 

Alle er velkomne på holdet. Jeg ønsker at skabe en tryg og rummelig yogasal, hvor du kan fordybe dig i yogaen og skabe et godt fundament for din yogapraksis. 

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 03.09.2024 17:15-18:45 FOF, Kasernen, Sønderborg Louise Andersen
2 Tirsdag 10.09.2024 17:15-18:45 FOF, Kasernen, Sønderborg Louise Andersen
3 Tirsdag 17.09.2024 17:15-18:45 FOF, Kasernen, Sønderborg Louise Andersen
Se alle Se færre

Louise Andersen

Jeg stiftede bekendtskab med yoga for 9 år siden, og mærkede hurtigt, hvor stor indflydelse det havde på mit fysiske og mentale velvære. Særligt har yogaen hjulpet mig til at mærke min krop, give mig ro og stabilitet, og givet mig mulighed for at lære mig selv bedre at kende. Yogaen er altid med mig i min hverdag, hvor den både skaber ro, fordybelse, energi og overskud

I min undervisning ønsker jeg at formidle yogaens evne til at skabe balance og styrke - både fysisk og mentalt. Jeg  er særligt optaget af at skabe rum for ro og fordybelse, hvor du kan få en tiltrængt pause i en ofte travl hverdag.
Jeg er certificeret RYT-200 hatha yogalærer fra Kula Yoga.