Skip to content

Administrationen holder ferielukket fra fredag d. 28. juni. Telefonen åbner igen onsdag d. 7. august kl. 10. Du kan tilmelde dig direkte her via hjemmesiden, men er også velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk. Den vil bliver besvaret hurtigst muligt, når vi er tilbage efter ferien. GOD SOMMER.

Tilmeld nyhedsbrev
FOF Sønderjylland Yoga kvinder sidder i yogastilling

Yoga mod stress

Yoga mod stress

På denne 3-timers workshop får du mere at vide om, hvad stress egentlig er, og hvordan den påvirker krop og sind, og du lærer, at alt efter, hvilken stresstype man er, reagerer man på forskellig vis. 

Du får nogle redskaber med hjem, som du kan bruge i din dagligdag, på dit arbejde, i din fritid, og når du er på ferie. 

Der vil være en blanding af lidt teori og en masse praksis med forskellige tilgængelige øvelser for alle - yogabevægelser, yogaøvelser, yogastillinger, masser af åndedræt og nogle forskellige teknikker, så du igen kan finde ro og fred. Mindfulness og meditation er også en måde at finde ro på, så det vil der også være tid til at afprøve. 

Endelig vil der være en guidet afspænding, så du går derfra i en dejlig harmonisk og rolig tilstand.

Medbring:
Løstsiddende og behageligt tøj. Husk selv at medbringe en yogamåtte, et tæppe og en pude.