Skip to content

Administrationen holder ferielukket fra fredag d. 28. juni. Telefonen åbner igen onsdag d. 7. august kl. 10. Du kan tilmelde dig direkte her via hjemmesiden, men er også velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk. Den vil bliver besvaret hurtigst muligt, når vi er tilbage efter ferien. GOD SOMMER.

Tilmeld nyhedsbrev
FOF Sønderjylland Hytten Broagermark træhytte

Yogaworkshop i HYTTEN - efterår

På denne workshop får du mulighed for at dykke ned i yogaens univers og forkæle dig selv med fordybelse og ro i de skønneste naturomgivelser langt fra det hektiske hverdagsliv.
Efteråret er en årstid, hvor du får brug for at etablere eller genfinde forbindelsen til jorden, for at du kan bevare din energi og styrke til at komme godt igennem denne periode. Du vil også kunne opleve udfordringer med lungerne, der kan føre til forkølelse, astma, allergi eller andre luftvejssygdomme.

Derfor vil du på denne workshop især arbejde med stillinger, der netop etablerer forbindelsen til jorden, og arbejde med åndedrættet med henblik på at bevare en sund krop. Der vil også være en guidet Yoga Nidra (yogisk søvn, hvor du er i en dyb og afslappende bevidsthedstilstand) og meditation, der afslutter workshoppen.

Kom og vær med, hvis du har behov for en pause og lidt selvforkælelse.
Workshoppen henvender sig mest til dig, der i forvejen dyrker yoga, meditation eller lignende.

Denne 3-timers workshop foregår i Hytten Broagermark, der er det perfekte sted til en tiltrængt pause fra dagligdagen. Hytten ligger i de skønneste grønne omgivelser med marker omkring og udsigt til havet. Selve hytten er 8-kantet og pyramideformet og opført i lærketræ. Takket være de naturlige materialer i hytten er der et behageligt og rart klima indenfor, og den er derfor specielt velegnet til ro og fordybelse til en længere yogapraksis.  

Bemærk, at deltagerantallet er begrænset til 8 deltagere pga. hyttens størrelse.

Medbring: Din egen yogamåtte og et tæppe.
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 06.10.2024 09:30-12:30 HYTTEN Broagermark, Broager Dorthe Kruse Bille
FOF Sønderjylland Dorthe Kruse Masclet
Underviser

Dorthe Kruse Bille

Jeg har dyrket yoga siden 2007 og er certificeret og uddannet yogalærer fra Collège National de Yoga, en fransk yogaskole, hvor jeg har fulgt et 4-årigt forløb svarende til 640 timer. 
Da jeg fik mit diplom i 2012, dannede jeg mit eget firma ”Yogadan” samme år og har undervist i Hatha Yoga, Meditation og Yoga Nidra i en forstad til Paris frem til 2018, hvor jeg vendte tilbage til Danmark. 
Jeg er en stille, rolig og hensynsfuld underviser, og der er masser af plads til stilhed, ro og fordybelse i alle mine yogatimer. 

Udover min store interesse for yoga er jeg også meget begejstret for sang. 

Jeg er en ivrig amatørsanger og har sunget i flere kor. I nogle år har jeg haft dét privilegium at kunne tage private sangtimer og en del kurser med en professionel operasanger og en meget alsidig sanglærer, der på fantastisk vis kunne forene sangteknik, stemmetræning, klassisk sang og mantrasang med yoga og meditation.