Skip to content

Administrationen holder ferielukket. Telefonen åbner igen onsdag d. 7. august kl. 10. Du kan tilmelde dig direkte her via hjemmesiden, men er også velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk. Den vil bliver besvaret hurtigst muligt, når vi er tilbage efter ferien. GOD SOMMER.

Tilmeld nyhedsbrev

Islandsk for sprogtosser

Er du draget af vikinger, Nordens kultur, historie og sprog - ikke mindst Islands?

Så tilmeld dig dette kursus om Island, islændingene og islandsk ved hjælp af sprog, historie, kultur og litteratur, tv og lyd fra vikinge- og sagatiden samt det moderne liv på Island med de oplevelser, der er nu.

Du får lov at øve dig med andre, og vi forventer besøg af en tålmodig islænding og andre, der modsat mig har talt sproget i længere tid, så du prøver at komme lidt i ilden, hvilket er svært, når du er på øen, da de er mestre i engelsk.

Du skal ikke forvente, at du efter kurset kan en hel masse islandsk, men hvis du deltager og løser opgaver, vil du kunne aflæse de vigtigste ord fra menukort, vejskilte og grundlæggende fraser og således få starten til at køre videre på rejsen - lang eller kort (Niveau A1).

Er du modig, vil du få sproglige aha-oplevelser, også med dansk, norsk, svensk, tysk og engelsk.

Er du som jeg glad for tysk eller engelsk, er dette en fordel, da undervisningsmaterialet er på tysk/engelsk. Du må ikke blive skræmt af nominativ, akkusativ, genitiv og dativ, da de som i tysk er i fuldt flor. Men vi tager lidt ad gangen.

Jeg er selv dansk/tysk og 25% islænding uden at have lært sproget fra barnsben. Jeg har en sundhedsfaglig og administrativ baggrund men er vild med sprog, især tysk og dansk. Mit eget mål med islandsk og dét, jeg tilbyder dig, er en grundlæggende viden og mulighed for at øve det lærte med hinanden, mig og en eller flere islændinge i løbet af kurset. Og at give dig de redskaber, der kan hjælpe dig videre på din vej, herunder viden om kultur og historie.

Kurset består af en introduktion og opstart i en weekend fredag, lørdag og søndag og en pause på seks ugers selvstudium med to afleveringer. Vi mødes afslutningsvist en fredag og lørdag.

Materialepris
Der er udgift til engelsk- eller tysksproget lærebog, opgavebog samt adgang til lydfiler også efter kurset på ca. 350-400 kr., som afregnes direkte med underviseren.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 25.10.2024 17:00-20:00 FOF, Kasernen, Sønderborg Thore Jensen
2 Lørdag 26.10.2024 10:00-15:30 FOF, Kasernen, Sønderborg Thore Jensen
3 Søndag 27.10.2024 10:00-15:30 FOF, Kasernen, Sønderborg Thore Jensen
Se alle Se færre

Thore Jensen


I min undervisning lægger jeg vægt på nysgerrighed, både individuel og fælles, samt en kombination af overblik og detaljer. Jeg stræber efter at skabe vækst i en hyggelig og givende atmosfære.

Jeg er uddannet demenskoordinator og har 15 års erfaring som sosu-assistent.

Jeg har en stor passion for sprog og kultur. Jeg elsker at lære nye sprog, ikke for at tale dem perfekt, men for at forstå dem og opnå en større tilknytning til de mennesker, der taler dem. Jeg har tysk statsborgerskab og har for nylig dykket ned i islandsk, som jeg har udforsket gennem rejser og kulturel interesse.