Det her kursus, er for den øvede dobbeltstrikker.
Det vil sige at du allerede kan strikke dobbeltstrik og er helt hjemmevandt i teknikken.
Vi skal her nørde lidt med hældninger af ind og udtagninger i dobbeltstrik, samt lære hvordan man strikker forskelligt mønster på de to sider samt lære hvordan man sætter et diagram op, således at der kan strikkes forskelligt mønster på de to sider, hvilket er meget anvendeligt, hvis man gerne vil indstrikke bogstaver, tal eller andet der ikke skal være spejlvendt på den ene side. Eller strikke en hue med forskelligt mønster på de to sider.
Du skal medbringe:
To garnrester med stor kontrast der passer til pind nr. 3-3,5 strikkepinde der matcher garnets tykkelse et par farveblyanter i de pågældende farver og masser af tålmodighed.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 15.06.2025 | 13:00-16:00 | Multikulturhuset/FOF Sønderjylland | Lise Kamstrup |
Jeg er autodidakt strikker og designer, men med mange, mange års erfaring. Jeg har altid strikket, også dengang det var gammeldags og så meget mormor. Jeg elsker forskellige teknikker, ja nok lidt strikkenørd, for hældningen på indtagningen er for mig ikke lige meget.
Jeg elsker at dele min strikkepassion med andre strikkere. Og jeg holder meget af, at undervise og lære strikkere nye teknikker, og til at rejse lidt ind i strikkenørdeland sammen med andre.
Strik må gerne være udfordrende, men en ting er meget vigtig for mig: Altid at bevare strikkeglæden og nysgerrigheden, for uden den dør strikkelysten, og for mig er det, det værst tænkelige der kan ske!
Jeg har mange års erfaring som underviser, jeg har undervist på næsten alle strikkefestivaller i Danmark, undervist i FOF samt været underviser på Strikkeuniversitetet da det eksisterede.