Skip to content

Vi er ved at gøre forårssæsonen 2025 klar, og der kan derfor mangle informationer nogen steder. De kommer hurtigst muligt, men kan du ikke vente, er du meget velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk. Den vil blive besvaret hurtigst muligt.

Tilmeld nyhedsbrev
FOF Sønderjylland Bettina Holmquist Multipatent og forebyg strikkeskader

Multipatent og forebyg strikkeskader

“Lær at strikke MULTIPATENT” og “Forebyggelse af strikkeskader”

På denne workshop lærer vi både den nye sjove, enkle og stærkt vanedannende teknik MULTIPATENT v. strikdesigner Bettina Holmquist (www.bettina-holmquist.dk) og får gode råd og øvelser til at forebygge strikkeskader v. aut. fysioterapeut Mathias Holmquist (www.sportogryg.dk). 

Forebyggelse af strikkeskader:
Aut. fysioterapeut Mathias Holmquist har arbejdet med smerter fra muskler og led igennem de sidste 14 år. Han vil dele ud af sin viden og erfaringer, så du bedst kan undgå spændinger fra muskler, ledsmerter og deciderede skader ifm. din strikning. Der vil være fokus på både ergonomi, praktiske øvelser og svar på spørgsmål, alt sammen præsenteret i et let forståeligt sprog og med fokus på praktiske redskaber, du kan bruge ifm. strikning.

Lær at strikke multipatent:
Først lærer vi strikketeknikken i et tempo alle kan være med på, hvorefter vi tager udgangspunkt i en af Bettinas opskrifter, og kommer godt i gang med et tørklædemønster. Du vil undervejs få gode tips til farvevalg, pæne kanter mm, og er der tid og har du lyst, kan du også lære at hækle et par af de kanter, som Bettina bruger til nogle af sine designs.
Der bliver også rig mulighed for at se og mærke en del af de mange forskellige tørklæder, sjaler, huer og trøjer, som Bettina har strikket i mange forskellige garner.
Bettina medbringer et udvalg af trykte opskrifter og garnpakker i lækre og spændende garner/farver, som du måske ikke selv havde tænkt på at sætte sammen, og i 7 dage efter workshoppen vil du få 20 % rabat på alle Bettinas opskrifter - rabatkode udleveres på dagen😊.

Medbring
Strikkepinde nr. 3 1/2 og (reste)garn i en mørk og lys farve med rimelig stor kontrast samt evt. en hæklenål nr. 3 eller 3 1/2.

Bettina og Mathias Holmquist