LÆR AT STRIKKE STRØMPER MED PERFEKT PASFORM
Kom og lær, hvordan du strikker strømper, der både sidder godt og ser flotte ud. På workshoppen skal I strikke hælen på en mini strømpe og hvis I kan nå det, en tå også på en mini strømpe.
Indhold:
Du vil få mulighed for at afprøve flere teknikker, der er essentielle for strømpefremstilling:
• En sikker metode til at undgå huller, når man strikker masker op langs hælflappen
• Nye vendemasker
• En trekantet hæl
• Hvis I når det, tyrkisk opslagning
• Samt højre- og venstre udtagning
Forudsætninger:
Kurset er for dig, der allerede kan strikke ret og vrang. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med magic-loop-teknikken, men det er ikke et krav.
Ting, du skal medbringe:
• Strømpegarn i en lys farve – lyse farver gør det lettere at se maskerne og teknikkerne tydeligt.
• Rundpind 2½ mm, 80 cm lang – eller strømpepinde, hvis du foretrækker dem.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 13.06.2025 | 15:00-18:00 | Multikulturhuset/FOF Sønderjylland | Jytte Pallisgaard |
Jeg er uddannet Strikdesign, Håndværk og Formidling fra Københavns Professionshøjskole. Jeg driver mit eget firma, "Jytte Pallisgaard" (jyttepallisgaard.dk), hvor jeg tilbyder strikkedesign, undervisning, længerevarende kurser, workshops og strikkecaféer. Undervisningen finder sted både i mit hjem i Helsingør, på biblioteker, højskoler og forskellige strikkefestivaler.
Som gæstedesigner samarbejder jeg med Geilsk og Familien Davidsen.
Jeg er uddannet pædagog og har tidligere arbejdet som børnehaveklasseleder i 23 år og jeg nyder at undervise.
Hvis du møder mig ude i strikkeverdenen, som underviser eller deltager i de mange dejlige tilbud der findes, så kom endelig og hils på og få en snak.