Skip to content
FOF Sønderjylland Katja Dyrberg tofarvet patent

Tofarvet patent

Tofarvet patent er en form for rib, hvor der skiftes mellem ret og vrangmasker. I tofarvet patent har retmaskerne én farve og vrangmaskerne en anden fra retsiden, omvendt fra vrangsiden. Arbejdet er lige pænt på begge sider og vil derfor kunne vendes. Når man strikker patent, kan man strikke de to farver enkeltvis eller på samme pind/omgang. I dette kompendie beskrives teknikken, hvor begge farver strikkes på samme tid.

Undervisningen vil bestå af en indføring i opslag i to farver, patentstrik med begge farver strikket på samme omgang, indtagninger og udtagninger.

Du vil få udleveret et kompendie.

Du skal selv medbringe:
strikkepinde (4-6 mm rundpind) og garn (gerne to farver med stor  kontrast og gerne i en kvalitet der passer til pind 4-5 fx Peru).

Kurset kræver blot, at du kan strikke ret og vrang for at deltage. Du behøver ikke have erfaring med at strikke med to farver på samme tid eller med patentstrik.

Information

  • Dato 15.06.2025-15.06.2025
  • Adresse Multikulturhuset/FOF Sønderjylland
  • Lokale Nærmere info tilgår
  • Bemærkninger Denne workshop er udbudt af foreningen Garn uden Grænser, hvorfor FOF’s sædvanlige betalingsbetingelser ikke er gældende. Købet er bindende og billetten kan ikke refunderes. Vær opmærksom på, at du skal have armbånd for at kunne deltage i Strikkefestivalens aktiviteter. Læs mere på www.garnudengraenser.dk.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 15.06.2025 09:00-12:00 Multikulturhuset/FOF Sønderjylland Katja Dyrberg
Katja Dyrberg

Katja Dyrberg

Popknit er moderne strikkeopskrifter med et twist: Rocking Knitwear Design. Bag Popknit står Katja Dyrberg, som designer og strikker alle opskrifterne. Katjas designs er kendetegnet ved et popinspireret farveunivers med fokus på pasteller og pang, strukturstrik på store og små pinde samt spændende og nye konstruktioner.
Med en baggrund som strikker gennem mere end 35 år, en Bachelor i håndarbejde og en folkeskolelærerkarriere på 15 år bag sig er fagligheden på plads både når det kommer til udregninger, tilskæring og formidling.
 “Udgangspunktet for et nyt design er ofte min uslukkelig tørst efter at lære noget nyt; bruge en ny garntype, prøve en ny farvekombination, udfordre den gængse sweaterkonstruktion eller lære en ny teknik at kende- og jeg elsker at dele denne læring med andre.”