”Jeg har fået nye øjne at se med”

... sagde en elev pludselig en dag. Det udtrykker meget godt, hvad kunstskolen ønsker for sine elever. Nemlig at få nye øjne på kunsten, på verden og på sig selv. Citat: Lisbeth Mortensen.

Kunsten er et stort sprog med uendelige dialekter, der også kan rumme de udviklingshæmmede, hvor andre områder må give fortabt. Her findes ingen facitliste – og på den måde ligner kunsten tilværelsen selv. 

Således får et maleri eller en skulptur elevens helt personlige udtryk. Det er måske skævt eller sjovt, uhyggeligt eller smukt, men glæden er fælles for både lærer og elev, der fryder sig over resultatet. 

Vi har høje ambitioner og søger at medvirke til at eleverne får en tilværelse med betydning og indhold. Det lykkes i mange tilfælde. Interessen ved skolens udstillinger og projekter får eleverne til at skyde brystet frem og møde verden med øget selvtillid. Her møder de nye mennesker og kommer i dialog om deres kunst. Familierne ser på dem med andre øjne og bliver ofte overraskede over deres nyvundne evner. Det giver forøget status, der er en gevinst for alle.

På ”Snurretoppen” tager vi på opdagelsesrejse sammen. Læreren er rorgænger og sætter farten. Eleven søger sin destination og finder sit kunstneriske ståsted og sin egen identitet. En plads på skolen giver en plads i kunsten såvel som i livet – en plads med glæde, livsindhold og
tryghed.