Skip to content

Praktik

Praktikken foregår i én uge efter aftale med Snurretoppen. Som praktikant vil du starte mandag morgen, hvor du vil blive budt velkommen. Den første dag fortæller vi dig om skolen, stedet, indretningen osv. og du bliver vist rundt.

Typisk vil du komme til at arbejde med neocolor (farvekridt), akrylmaling og måske keramik eller et grafisk tryk i løbet af ugen – alt efter interesse og behov. Er der særlige aktiviteter i den pågældende uge, som du kan indgå i, vil du deltage på lige fod med skolens elever.

Praktikkens formål

Formålet med opholdet på skolen er at give praktikanten så god en forståelse og oplevelse som muligt af, hvad det vil sige at være elev på “Snurretoppen”. Vi vil gerne give et reelt grundlag at træffe en beslutning om han/hun vil være kommende elev på skolen. 

Omvendt vurderer vi også fra skolens side om praktikanten har de evner og kompetencer, både fagligt, socialt og personligt, der skal til for at gå på skolen.

Det er gratis at være i praktik.