Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Hold også øje med din postkasse i uge 32, hvor det trykte katalog ankommer.

Glaskunst til jul med FOF Djursland

Juleglas - Ebeltoft

1-DAGS KURSUS

Julen nærmer sig, og du får nu mulighed for at lave de skønneste engle, julehjerter, nisser og juletræer i glas, lige til at hænge op i vinduet, eller måske et dejligt fad til julens lækkerier.

Med kyndig vejledning bliver du introduceret til glassets magiske verden. Du vil lære at skære i glas og lave ophæng, skåle og fade, det er kun fantasien der sætter grænser.

Mønstre og designs laves ved at lægge de farvede glasstykker oven på en basisplade. Vi arbejder med Bullseye glas, som findes i alle regnbuens farver.

Når glasset er designet, skal det smeltes sammen. Det kaldes fusing og sker ved, at glasset bliver brændt i glasovn ved 800 grader. Skal glasset formes til f.eks. en skål, skal det efterfølgende bøjes over den form, man har valgt. Det kaldes at slumpe, og det sker også i glasovn ved 630 grader.

Vi arbejder hele dagen med jeres projekter, og når vi går hjem, tændes ovnen.

Glasset vil kunne hentes efter 3-4 dage. Alle kan være med.

Bemærk: Der må påregnes udgifter til materialer, dette afregnes direkte med underviseren.

Se flere kreative hold HER

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 02.11.2024 10:00-16:00 Karin Tvilum, Privat Karin Tvilum
Karin Tvilum underviser hos FOF Djursland
Underviser

Karin Tvilum

I 2004 inviterede en kollega mig med på et glaskursus, og der tabte jeg mit hjerte til glasset. Lige siden har glasset været min store hobby, og gennem årene jeg har været på et utal af glaskurser for at få inspiration og lære nye teknikker.

Siden jeg fik eget værksted har jeg holdt kurser for familie, venner og venners venner, og jeg elsker at give min viden videre og se, at mine kursister, ligesom jeg selv, glemmer tid og sted når de får de skønne glasfarver i hænderne.