Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Hold også øje med din postkasse i uge 32, hvor det trykte katalog ankommer.

Dyrk Yoga hos FOF

Dynamisk Yoga - Kolind

Dynamisk Yoga

YOGA skaber indre ro og giver overskud, alt imens din kropsbevidsthed og kropsholdning forbedres. Desuden kan du med yoga komme af med gammel stivhed og ømhed i kroppen. 

I yoga udspænder og strækker du de forkortede muskler og giver styrke til de svage. Vi arbejder med alle muskler i kroppen lige fra skulder og ryg til bækkenbund, lår og fødder, og gennem yogaen bliver du opmærksom på din krops styrker og begrænsninger. 

Vi arbejder ikke med en specifik yogastilart, men kombinerer lidt af hvert for at opnå øget smidighed, bedre balance og kropsbevidsthed. Dog vil der være mest dynamisk yoga, hvor yogastillingerne udføres i et "hurtigt" tempo og i flow, hvilket giver varmen og er med til at udskille affaldsstoffer. 

Husk, at du stadig kan være med på mange af vores hold, selvom de er begyndt - kontakt blot kontoret og få nedsat kursusgebyret. (Vi refunderer ikke, hvis du har tilmeldt dig på hjemmesiden efter, holdet er startet). Kontakt til kontoret mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 på tlf. 8632 5588.

Se flere krop og bevægelseshold HER