Skip to content
Kvinde med tablet

Hvad er folkeoplysning?

Hvad er folkeoplysning?

Folkeoplysning har dybe rødder i den danske historie og er i 2024 mere aktuelt end nogensinde.

Hvad, der gav mening for personer som N.F.S. Grundtvig i midten af 1800-tallet, har også nutidig relevans: Alle skal have mulighed for at lære nyt – uanset alder, baggrund og uddannelsesniveau.

I dag tager det form som en åben invitation på mange forskellige platforme, både fysiske og digitale.

Der er uanede muligheder for at blive klogere på livet, verden og sig selv, i fællesskaber med andre, som deler samme interesse.

Kerneopgaven må dog altid være at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte er i stand til aktivt at leve i et moderne samfund.

Det er derfor helt centralt for folkeoplysende aktiviteter, at de altid foregår i et fællesskab, og at det levende ord og den demokratiske samtale er en del af aktiviteten.

Folkeoplysningen skaber dermed en ramme for dannelse i sin reneste form. Her handler det om lysten til at lære – ikke for at kunne imponere nogen, men for at blive en del af et fællesskab og udvikle sig som menneske.

Folkeoplysningens historie på 7 minutter

Denne video kan du kun se, hvis du accepterer alle cookies.