Vi mærker altid efter, hvor kroppen er og tilpasser stillingen. Vi vil arbejde med at smidiggøre og styrke krop, balance, koncentration, koordination, stræk, muskler og åndedræt. Vi bruger altid åndedrættet i stillingerne, da det giver en god effekt.
Lektionerne starter med små forøvelser, hvorefter vi bevæger os videre ind i programmet og slutter med en dejlig lang afspænding.
Vi bruger restorative stillinger til at stilne sindet og give kroppen en velfortjente pause. Kroppen vil være godt tilpas og afslappet, så du kan gå hjem til en god nats søvn.
Denne yoga form er for alle, der har lyst til at dykke ned i kroppen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 12.08.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
2 | Mandag 19.08.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
3 | Mandag 26.08.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
4 | Mandag 02.09.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
5 | Mandag 09.09.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
6 | Mandag 16.09.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
7 | Mandag 23.09.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
8 | Mandag 30.09.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
9 | Mandag 07.10.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
10 | Mandag 21.10.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
11 | Mandag 28.10.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
12 | Mandag 04.11.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
13 | Mandag 11.11.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
14 | Mandag 18.11.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
15 | Mandag 25.11.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
16 | Mandag 02.12.2024 | 12:00-13:30 | FOF Kursuscenter | Elizabeth Kenney Hansen |
Se alle Se færre |
Jeg begyndte at dyrke yoga i 2007 og har altid oplevet min yogapraksis som givende selvom den i løbet af de sidste 15 år har taget forskellig form og prioritet afhængig af mine livs omstændigheder. I 2015 blev jeg uddannet sygeplejerske med et ønske om at yde omsorg og støtte menneskers sundhed. I 2017 færdiggjorde jeg en yogalæreruddannelse og siden da har undervisning i yoga været mit fokus i arbejdslivet. I 2019 begyndte jeg et masterstudie i “The Clinical Management of Pain”ved Edinburgh Universitet med det formål at bedre kunne støtte yoga elever med smerteproblemer.
Det er min erfaring at yoga er en praksis, der kan have en positiv indflydelse på kroppen, på sindet og ens liv og jeg ser yoga som et potentielt værdifuldt bidrag til at fremme sundhed og velvære for den enkelte.
Jeg er optaget af at hver enkelt deltager i mine klasser føler sig set og mødt. Jeg vil gerne skabe en tryg ramme for at udforske de enkelte elementer af praksissen; bevægelser, stillinger, meditation og arbejde med åndedrættet. Tempoet i mine klasser er roligt så at der er tid til at mærke og opleve sig selv i de forskellige øvelser og mulighed for at tilpasse øvelserne så at de kan komme den enkelte til gavn.
Gennem yoga kan deltageren oparbejde krops- og sindsbevidsthed og styrke sin evne til at være til stede i nuet. For mange kaster dette arbejde en følelse af ro og nærvær af sig. Grundlæggende ønsker jeg at støtte den enkeltes tillid til sig selv og til at bruge sin krop, og jeg ønsker at deltageren får oplevelsen af fællesskab og tilhørsforhold.