Skip to content

FOF Aarhus fejrer 75 år jubilæum

I år fejrer FOF Aarhus en milepæl. Det er nemlig 75 år siden, at FOF blev etableret i den jyske storby.

Korsangere
Jubilæet fejres på flere måder. Helt kontant med et udvalg af aktiviteter til 75 kroner.

I år fejrer FOF Aarhus en milepæl. Det er nemlig 75 år siden, at FOF blev etableret i den jyske storby, og siden da har sat en inspirerende ramme for læring og oplevelser.

Jubilæet fejres på flere måder. Helt kontant med et udvalg af aktiviteter til 75 kroner.

Mød fx Bertil Haarder til en snak om åndsfrihed eller kast lys på det lokale demokrati i selskab med Aarhus’ stadsdirektør. Eller hvad med en tour de force gennem jazzens historie eller en plads i drop in-koret?

Historietimen light

FOF Aarhus var blandt de første FOF-foreninger, som blev etableret i årene efter 2. verdenskrig.

Hovedkræfterne bag initiativet kom fra Det Konservative Folkeparti, de konservative kvindekredse og Konservativ Ungdom. De var enige om at bruge folkeoplysningen til at bekæmpe ekstreme ideologiers fodfæste i Danmark.

Det blev til Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF) i august 1947. Og hurtigt spredte FOF sig til en lang række af landets kommuner, bl.a. Aarhus i 1949.

Forbundets formål var gennem oplysning at sikre en demokratisk grundforståelse i befolkningen. Kendskabet til samfundslivet i alle dets former skulle ske gennem studiekredse, aftenskoler, brevskoler og foredragsskoler.

I Aarhus er det gjort med succes igennem flotte 75 år. Tillykke med jubilæet – og god fornøjelse med alle jubilæumsaktiviteterne.