Hvornår har du sidst lært noget nyt?
Det er kun en måned siden, at 83-årige Charles Laursen kastede sig ud i noget helt nyt: At lære at spille klaver hos FOF Herning.
For hvis man ikke prøver, så lærer man det jo aldrig. Og er det nogensinde for sent at lære noget nyt?
Ikke hvis man spørger hans klaverunderviser, Maria Rebecca Tinggaard, der sammen med Charles har talt med TV Midtvest.
Voksne er motiverede for at lære
Som underviser oplever Maria Rebecca Tinggaard, at de voksne klaverelever går til instrumentet med en helt særlig dedikation.
"Det kræver også meget selvdisciplin at lære et instrument, og der er ikke lige nogle forældre, der siger, at de skal øve, det skal de selv trække sig op til," siger Maria Rebecca Tinggaard til TV Midtvest og fortsætter:
"Og det gør de - velvidende at aftensmaden ikke bliver lavet, mens man sidder og øver ved klaveret."
Du kan finde hele indslaget fra TV Midtvest her.