"Klassisk Folkeoplysning hitter...." sådan skriver Kristeligt Dagblad i en af sommerens artikler, der sætter fokus på danskerne og foreningsliv.
I en af artiklerne (30/6) siger FOF’s sekretariatsleder Benedikte Marie Kaalund:
“Danskerne vil gerne fællesskabet - både i form af de traditionelle kursusforløb og enkeltstående arrangementer som fællessang, fællesmad og lignende. Flere foreninger melder om op til 20 procents vækst”, siger sekretariatsleder i FOF's landssekretariat Benedikte Marie Kaalund og tilføjer, at interessen også gælder sommeraktiviteter som seniorhøjskoler og workshops.
Budskabet bliver bakket op af Ove Korsgaard, professor emeritus og forsker i Grundtvig og folkeoplysning:
"(…) man kunne også få den viden ved selvstudier eller på nettet. Men netop det at indgå i en social sammenhæng betyder helt sikkert noget for den stigende tilslutning til de klassiske institutioner, som man godt kan kalde folkehøjskolen, folkeuniversitetet og aftenskolerne."
Artiklen er tilgængelig her (bag betalingsmur) Vi bliver bombarderet med viden. Alligevel hitter klassisk folkeoplysning.