Skip to content

Nytænkende kommunikationskonsulent til FOF og aftenskolerne

Er du en kreativ og digitalt stærk kommunikatør med lyst og evne til at forny fortællingen om aftenskolerne og folkeoplysningen? Folkeligt Oplysnings Forbund har som landets største aftenskole stor betydning for den enkelte deltager og for vores samfund.

Vi er i fuld gang med at revitalisere vores brand, så endnu flere bliver nysgerrige og begejstrede deltagere i vores mangfoldige udbud af kurser og aktiviteter, der spænder vidt fra sprog over madlavning og strik til genbrugscafeer og debatarrangementer.

Tre mennesker ved bord

Taler den opgave til både dit hjerte og til din høje faglighed? Og er du én, der får ting til at ske? Den, der sørger for, at vi udkommer, samtidig med at du har mod til at udfordre det gængse? Så søg jobbet og vær med til at forny vores brand og få det ud at leve.

Dine opgaver vil omfatte

  • At deltage i og bidrage til den rebranding-proces, FOF og aftenskolerne står midt i
  • At udforme digitalt content til nye web/SoMe universer indenfor aftenskolernes temaer
  • At bidrage til udformning af ny brandplatform med ny identitet og derefter implementere i alle kanaler on- og offline
  • At bidrage til sprudlende indhold på vores nye hjemmeside, der er undervejs
  • At udarbejde kampagnematerialer, pressemeddelelser og nyhedsbreve
  • At opdatere hjemmeside og sociale medieplatforme med relevant indhold
  • Analyse og måling af kommunikationens effekt

Vi leder efter dig, der

  • Har en uddannelse i kommunikation, journalistik eller lignende og nogle års relevant erfaring enten fra bureau, organisation eller virksomhed
  • Brænder for at levere og eksekvere og er god til at fokusere, så vi får skabt synlighed, der virker
  • Er kreativ, idérig og god til at udvikle engagerende indhold både i ord og billeder - på print, i medierne og digitalt
  • Har værktøjskassen i orden, dvs. du skriver godt og er samtidig stærk i enten det visuelle, lyd eller film, så det, du udgiver, virker som en helhed
  • Har god næse for nye tendenser og blik for målgrupperne

Vi tilbyder

Du bliver fastansat i FOF’s landssekretariat med kontor centralt i København. Du bliver en del af et lille, engageret team og et bagland af vidt forskellige skolefolk, undervisere og frivillige.

Jobbet er på 37 timer om ugen med løn efter kvalifikationer og arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Vi er ikke lønførende, men der er stor fleksibilitet i, hvordan vi tilrettelægger dine opgaver. Du kan gøre brug af attraktive personalegoder, fx gratis kurser i aftenskolen, kompetenceudvikling, personalearrangementer og sundhedsforsikring. Vi har 7 ugers ferie.

Sådan søger du

Send dit CV og en kort ansøgning til ansogning@fof.dk senest den 10. november 2024. Skriv ”Kommunikationskonsulent” i emnefeltet. Vi afholder første samtalerunde i uge 47 2024.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Karsten Kolding på kko@fof.dk.