Skip to content
FOF Sønderjylland Yin Yoga Ninna Fink Isaksen

Morgen Flow Yoga

Kom og start din dag med Morgen Flow Yoga. 

I Flow Yoga er der fokus på bevægelser, hvor der er en glidende overgang mellem de forskellige yogastillinger. 

Morgen Flow Yoga vil gøre dig frisk og klar til en ny dag, så mange bevægelser og stillinger vil åbne kroppen op efter en lang nats søvn.

Udgangspunktet er en blid form for Hatha Yoga, hvor åndedrættet er en vigtig del af de forskellige bevægelser og stillinger. Der vil være forskellige sekvenser som fx Solhilsen og Månehilsen, men også krigerstillinger og balanceøvelser vil være en del af programmet. 

Flow Yoga er som en langsom dans, hvor kroppen kan nå at få glæde af forskellige bevægelser og stillinger. 

Selv om der er tale om et vist flow her, foregår bevægelserne stadig i et tempo, hvor alle kan være med.

Vi slutter timen af i "savasana", hvilestillingen, med en kort guidet meditation eller afspænding.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 09.09.2024 09:15-10:15 FOF, Kasernen, Sønderborg Dorthe Kruse Bille
2 Mandag 16.09.2024 09:15-10:15 FOF, Kasernen, Sønderborg Dorthe Kruse Bille
3 Mandag 23.09.2024 09:15-10:15 FOF, Kasernen, Sønderborg Dorthe Kruse Bille
Se alle Se færre
FOF Sønderjylland Dorthe Kruse Masclet
Underviser

Dorthe Kruse Bille

Jeg har dyrket yoga siden 2007 og er certificeret og uddannet yogalærer fra Collège National de Yoga, en fransk yogaskole, hvor jeg har fulgt et 4-årigt forløb svarende til 640 timer. 
Da jeg fik mit diplom i 2012, dannede jeg mit eget firma ”Yogadan” samme år og har undervist i Hatha Yoga, Meditation og Yoga Nidra i en forstad til Paris frem til 2018, hvor jeg vendte tilbage til Danmark. 
Jeg er en stille, rolig og hensynsfuld underviser, og der er masser af plads til stilhed, ro og fordybelse i alle mine yogatimer. 

Udover min store interesse for yoga er jeg også meget begejstret for sang. 

Jeg er en ivrig amatørsanger og har sunget i flere kor. I nogle år har jeg haft dét privilegium at kunne tage private sangtimer og en del kurser med en professionel operasanger og en meget alsidig sanglærer, der på fantastisk vis kunne forene sangteknik, stemmetræning, klassisk sang og mantrasang med yoga og meditation.