På mandagsholdet ’blid yoga for alle’ vil du blive introduceret til yoga i et blidt forløb med individuel tilpasning i stillingerne. Der vil være mange liggende og siddende stillinger, og en lang afspænding. Alt sammen i et roligt tempo, hvor alle kan være med. Målet er ikke kun fysisk velvære, men også at sætte fokus på sammenhængen mellem krop og sind.
Yoga slår takten an til din egen sundhed og skaber plads til styrke, smidighed og personligt frirum. På vores mandagshold får du mulighed for at finde fysisk såvel som mentalt overskud - også midt i hverdagens travlhed.
Vi træner i Listedhuset. Medbring gerne selv egen yogamåtte og tæppe.
Vil du vide mere om kurset? Yderligere information og tilmelding finder du hos FOF Køge Bugt: Blid Yoga for alle (fof.dk)
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.