Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Hold også øje med din postkasse i uge 32, hvor det trykte katalog ankommer.

FOF kulturdage i Grenaa i efteråret 2024

FOF Kulturdage - 3 foredrag 24/9 - 22/10 - 19/11

 

FOF afholder i hver sæson kulturdage, hvor du bliver inspireret og får viden om vidt forskellige emner. Kulturdagene afholdes i Pavillonen i Grenaa over tre tirsdage, og hver gang er der et nyt emne og en ny foredragsholder. 

I efteråret har vi arrangeret en aften med stand-up komiker Lis Rytter og to formiddage med fortællinger om henholdsvis ”Djurslands herregårdes herligheder” og ”en formiddag i Grenaas tegn”. 

Kom og vær med til nogle hyggelige og spændende dage, hvor samværet er i højsæde.


 

 

Tirsdag 24. september kl. 19.00-21.00 - Foredragsholder Lis Rytter

”Hende den sjove...” - Stand-up + foredrag

Efterårets kulturdage åbnes med standupkomiker Lis Rytter, som i en sen alder startede sin karriere. 

Det begyndte i Aarhus i begyndelsen af 2023 og siden har hun optrådt på steder som Comedy Zoo, Christiana, Go’Morgen TV m.m. 

Hun har opvarmet for komikere som Torben Chris og Uffe Holm, og på trods af sin alder, fortsætter hun med at sprede glæde med sit skarpe sind og vittige humor. Lis, kendt som ”hende den sjove,” besluttede sig for at prøve stand-up, inden hun fyldte 80, og har ikke set sig tilbage siden. 

Der er masser af selvironi og sjove hug til mænd i almindelighed – I kan godt forberede jer på et rigtig godt grin. Kom, mød og oplev fantastiske og sjove Lis.


 

Tirsdag 22. oktober kl. 9.30-12.00 - Foredragsholder Steen Ivan Hansen historiker og cand. mag.

Djurslands herregårdes herligheder - Billedforedrag om herregårdene på den nordlige del af Djursland

Herregårdene ligger tæt på Djursland og mange af dem har store, interessante bygninger og en rigtig spændende historie. I dette foredrag koncentrerer vi os om de nordligste og viser billeder af hovedbygningerne på denne perlerække af herregårde. Hist og her kigger vi ind i salonerne.

Hør om et brodermord på Løvenholm, den døde nonne på Sostrup, en ødsel greve på Gl. Estrup og om konseilspræsidenten på Skaføgård – samt flere andre dramatiske historier, suppleret med flotte billeder.

 

 


Tirsdag 19. november kl. 9.30-12.00 - Foredragsholder Kirsten Rønn Rinhack og Nina Adamsen

En formiddag i Grenaas tegn

Kirsten Rønn Rinhack, mangeårig turismemedarbejder i Norddjurs, og Nina Adamsen, leder af Grenaa Egnsarkiv byder på en formiddag med fokus på den spændende historie og de utallige muligheder i Grenaa. 

Nina Adamsen indleder med ”Kend din by”, en fortælling om Grenaas udvikling gennem tiden fra købstad til industriby – og om nogle af de personer og begivenheder, der har været med til at forme byen. Der er mange gode historier at fortælle om Grenaa, både før og nu.

Kirsten Rønn Rinhack tager tråden op og fortæller om sit arbejde for at udbrede de gode historier i Grenaa og omegn, om samarbejder og udvikling, og om hvad man selv kan gøre for sit lokalområde. Vi kommer omkring byguider, nye initiativer og slutter af med en lille peptalk. 

Se flere foredrag HER

 

 

Information

  • Dato 24.09.2024-19.11.2024
  • Adresse Grenaa, Pavillonen
    Kærvej 11
    8500 Grenaa
  • Bemærkninger I prisen er inkluderet kaffe/the, en morgenbolle med smør og marmelade samt isvand. Du kan med fordel tilmelde dig alle 3 foredrag og få rabat. Tilmelding er bindende og kan efterfølgende ikke ændres.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 24.09.2024 19:00-21:00 Grenaa, Pavillonen Lene Fribo
2 Tirsdag 22.10.2024 09:30-12:00 Grenaa, Pavillonen Lene Fribo
3 Tirsdag 19.11.2024 09:30-12:00 Grenaa, Pavillonen Lene Fribo

Lene Fribo