Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Hold også øje med din postkasse i uge 32, hvor det trykte katalog ankommer.

GULDREJSEN - Foredrag med Bent Nyegaard og Thomas Kristensen

Bent Nyegaard og Thomas Kristensen - Guldrejsen

Vild med håndbold og herrelandsholdet?

TORSDAG DEN 20. FEBRUAR 2025 KL. 19.00

Bent Nyegaard og Thomas Kristensen åbner for godteposen af anekdoter, som aldrig er blevet fortalt.


I foredraget kommer du tæt på dansk idræts største succeshistorie i det seneste årti. Herrelandsholdet i håndbold har betaget hele nationen. Ikke bare ved at vinde guld til Danmark, men nok så meget ved at vinde danskernes hjerter.

I en sportsverden med lukkede døre sparkede herrelandsholdet hængslerne af, så alle kunne se med. Danskerne fik den ægte vare og flokkedes foran TV skærmene, når deres drenge var i aktion. Ikke alt har været idyl i kulissen, men der har været resultater på banen.

Thomas Kristensen og Bent Nyegaard fra TV2 har været en del af inderkredsen omkring landsholdet. Kyndigt og begejstret har Thomas Kristensen guidet seerne igennem kampene, mens Bent Nyegaard med skarpe, ublide holdninger har delt kilovis af ris og spandevis af ros ud. Nu åbner de for den godtepose af anekdoter, som aldrig er blevet fortalt. De pudsige, sjove og dramatiske episoder. De gennemgår landsholdets succeshistorier, særhederne og konflikterne, og de genkalder de få, sorte kapitler og mange store øjeblikke.

Oplev de to herrer med et eksklusivt foredrag, hvor de vinkler disse fantastiske oplevelser fra sportens verden til bl.a. erhvervslivets verden. 

OM BENT NYEGAARD OG THOMAS KRISTENSEN
Bent og Thomas har mere en 19 år sammen i kommentatorboksen. I næsten to årtier har de to herrer været lyden af dansk håndboldhistorie. De startede deres rejse sammen til VM i herrehåndbold i 2003 og har nu, ca. 1000 kampe senere, valgt at gå arbejdsmæssigt hver til sit. Thomas Kristensen skal nu kommentere fodbold, mens Bent Nyegaard fortsætter i håndboldens tegn. 

Foredraget tilbydes i samarbejde med

Sparekassen Djursland - samarbejdspartner med FOF Djursland

Åstrup-Hammelev-Grenaa-Håndbold

Se flere foredrag HER

Information

  • Dato 20.02.2025-20.02.2025
  • Adresse Grenaa, Pavillonen
    Kærvej 11
    8500 Grenaa
  • Lokale Pavillonsalen
  • Bemærkninger Tid for foredraget er ca. 2x45 min. ekskl. pause. Der sælges og signeres bøger i pausen. Dørene åbnes 18.30, der er unummerede pladser. Bemærk! Købte billetter til foredrag, rejser, udflugter o.lign. kan ikke refunderes.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 20.02.2025 19:00-21:00 Grenaa, Pavillonen Lene Fribo

Lene Fribo