Skip to content

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen og 2 x 2 billetter til valgfrit foredrag. Vi trækker lod hver måned blandt alle vores nyhedsbrevsmodtagere.

Tilmeld nyhedsbrev
Mad med bælgfrugter - madhold hos FOF Djursland

Mad med bælgfrugter - Grenaa

1-DAGS KURSUS

Bælgfrugter mig her og bælgfrugter mig der!

De er klimavenlige, de er sunde og endda billige, og så er de gode at kende til, hvis én i familien pludselig springer ud som vegetar. Det er svært at finde en grund til ikke at spise bælgfrugter. Det skulle da lige være, at det kan være svært at overskue, hvordan man får dem ind i madlavningen, hvis man ikke er vant til det. 

Med denne lille bælgfrugteworkshop får du en introduktion til, hvad bælgfrugter er for nogle størrelser, samt hvordan du kan implementere dem i din hverdagsmad. Du vil både få inspiration til, hvordan du kan bruge dem som alternativ til kød, som supplement, som selvstændige retter og minsandten også i bagværk.

Bemærk: Der må påregnes udgifter til råvarer, dette afregnes direkte med underviseren.

Se flere madhold HER

Information

  • Dato 01.03.2025-01.03.2025
  • Adresse Grenaa, Østre Skole
    Skolebakken 20
    8500 Grenaa
  • Lokale Skolekøkken
  • Bemærkninger Medbring forklæde og et åbent sind. Udgifter til råvarer afhænger af deltagerantal og kommer ikke til at overstige 100 kr., som afregnes kontant eller med Mobilepay til underviseren på dagen.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 01.03.2025 10:00-14:00 Grenaa, Østre Skole Kirstine Carlsen
Kirstine Carlsen - Underviser hos FOF Djursland
Underviser

Kirstine Carlsen

Jeg hedder Kirstine, er 45 år og bor i Gjerrild med min familie. Af uddannelse er jeg halv kok, hel lærer og sosuhjælper, og jeg elsker at kombinere det at arbejde med mad og mennesker. Jeg har haft mit eget cateringfirma, Kirstines Køkken, og har desuden arbejdet i adskillige køkkener på Djursland, senest som køkkenchef i Kattegatcentret. Derudover har jeg også tidligere haft et salatværksted og et kursus i mellemøstlig mad ved FOF.