Skip to content

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen og 2 x 2 billetter til valgfrit foredrag. Vi trækker lod hver måned blandt alle vores nyhedsbrevsmodtagere.

Tilmeld nyhedsbrev
Mad og mænd via FOF Djursland

Madhold for herrer - Grenaa

Er du mand og står du og mangler noget grundviden til at kunne gebærde dig i et køkken? Måske er du lige flyttet hjemmefra, eller også er du pludselig blevet dén, der skal lave maden derhjemme og ikke aner, hvordan du skal gribe det an. Det kan også være, du bare synes, det kunne være hyggeligt at lave noget mad sammen med andre mænd og nyde den i godt selskab. Uanset hvad grunden er, er du velkommen på dette hold.  

Holdet henvender sig til mænd i alle aldre, uafhængigt af forkundskaber, og vi skal hygge os med at lave en masse dejlig mad. Du vil lære grundteknikker, der gør, at du fremover vil kunne fremtrylle lækkerier i dit eget køkken, og vil du gerne nørde lidt, bliver der også plads til det. Maden bliver traditionel med et twist, medmindre deltagerne har andre ønsker, og der vil hver gang være både forret, hovedret og dessert. 

Tilsat en masse hygge og gode grin er der lagt i kakkelovnen til 6 herlige aftener.

Bemærk: Der må påregnes udgifter til råvarer, dette afregnes direkte med underviseren.

Se flere madhold HER

Information

  • Dato 23.01.2025-03.04.2025
  • Adresse Grenaa, Søndre Skole
    Åboulevarden 64
    8500 Grenaa
  • Lokale Husgerning 1
  • Bemærkninger Der skal betales kr. 120 til råvarer pr. gang til underviser. Husk at melde evt. afbud til læreren i god tid, så der ikke købes ind til dig. Medbring: godt humør.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 23.01.2025 17:00-21:25 Grenaa, Søndre Skole Kirstine Carlsen
2 Torsdag 06.02.2025 17:00-21:25 Grenaa, Søndre Skole Kirstine Carlsen
3 Torsdag 20.02.2025 17:00-21:25 Grenaa, Søndre Skole Kirstine Carlsen
Se alle Se færre
Kirstine Carlsen - Underviser hos FOF Djursland
Underviser

Kirstine Carlsen

Jeg hedder Kirstine, er 45 år og bor i Gjerrild med min familie. Af uddannelse er jeg halv kok, hel lærer og sosuhjælper, og jeg elsker at kombinere det at arbejde med mad og mennesker. Jeg har haft mit eget cateringfirma, Kirstines Køkken, og har desuden arbejdet i adskillige køkkener på Djursland, senest som køkkenchef i Kattegatcentret. Derudover har jeg også tidligere haft et salatværksted og et kursus i mellemøstlig mad ved FOF.