Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen og 2 x 2 billetter til valgfrit foredrag. Vi trækker lod hver måned blandt alle vores nyhedsbrevsmodtagere.
Tilmeld nyhedsbrevTilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen og 2 x 2 billetter til valgfrit foredrag. Vi trækker lod hver måned blandt alle vores nyhedsbrevsmodtagere.
Tilmeld nyhedsbrevFra Grenaa eller Rønde
Historisk guide Steen Ivan Hansen
Tag med FOF på denne historiske bustur til Kongernes Jelling. Turguide Steen Ivan Hansen, historiker, cand. mag. vil undervejs introducere os til dagens oplevelser og fortælle om tiden fra Harald Blåtands dåb i Jelling og frem til kristendommen blev fuldstændig etableret i Danmark. Steen Ivan Hansen vil desuden med udgangspunkt i vores nuværende Kong Frederik 10.s nye valgsprog, kigge på kongernes valgsprog gennem tiderne – hvor meget har religionen spillet ind i disse?
Undervejs mod Jelling gør vi holdt ved Tamdrup Kirke, hvor vi blandt andet på kirkens gyldne alter ser nogle plader, der skildrer nogle enestående scener fra kong Harald Blåtands omvendelse til kristendommen.
I Jelling findes de mest markante bygningsværker fra vikingetiden. Her nævnes Danmark for første gang, her starter kongerækken, her markeres trosskiftet, og her har vi navnene Gorm, Thyra og Harald.
Efter en guidet omvisning i det smukke monumentområde besøger vi det prisbelønnede oplevelsescenter, som byder på en unik og supermoderne digital sanseoplevelse, der handler om vikingernes liv og levned. Der kan røres, mærkes og gyses når vikingernes liv folder sig ud med alt fra bier til drager. Det bliver en rejse fra fortællinger i flammernes skær, over livet som viking og kriger, til rejsen til Valhal samt overgangen til kristendommen.
På hjemturen kører vi til Kongensbro Kro, som er en af Danmarks ældste landevejskroer. Vi bydes velkommen af den nuværende ejer Christian, som vil give os en kongelig oplevelse og fortælle om god gedigen krohygge siden 1663. Herefter nyder vi sammen den traditionsrige pramdragergryde.
Se brochurer om turen HER
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Bemærk venligst at tilmelding er bindende og betaling refunderes ikke.
Tilmelding foretages enkeltvis og vi har vi brug for følgende oplysninger:
1. Fulde navn
2. Adresse, telefon og mailadresse
3. CPR-nummer
4. Noter venligst, hvor du står på bussen
Efter tilmelding modtager du en bekræftelsesmail med information om betaling. Turen betales via Netbank til FOFs reg. og kontonummer 9388 0000754951. Vi accepterer ikke MasterCard.
Afbestillings- og rejseforsikring er deltagerens eget ansvar. Vi anbefaler, at man kontakter sit eget forsikringsselskab inden tilmelding og betaling af depositum. FOF Djursland er medlem af rejsegarantifonden – reg.nr. 2260.
Vær opmærksom på – for at få det bedste udnytte af FOFs udflugter, er det deltagerens eget ansvar at være i så god fysisk form, at programmet kan gennemføres, som det står anført!