Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen og 2 x 2 billetter til valgfrit foredrag. Vi trækker lod hver måned blandt alle vores nyhedsbrevsmodtagere.
Tilmeld nyhedsbrevTilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i konkurrencen og 2 x 2 billetter til valgfrit foredrag. Vi trækker lod hver måned blandt alle vores nyhedsbrevsmodtagere.
Tilmeld nyhedsbrevFra Grenaa eller Rønde
Lørdag 30. november:
Vi kører i bus med afgang fra Pavillonen kl. 8.30 og har opsamling på Rønde Rutebilstation kl. 9.10. Herefter serveres formiddagskaffe/te og smurte rundstykker. Vi holder pause ved Lillebælt omkring middagstid for at spise egen medbragt madpakke.
Kl. 14.30 forventes ankomst til vores 4-stjernet hotel ”The Square”, som ligger på Rådhuspladsen – lige midt i det julepyntede København. Der er en time til indkvartering og omklædning.
Kl. 15.30 kører vi mod Operaen på Holmen. Her starter vi med en rundvisning, hvor vi oplever Operaens smukke foyer, der med sine rene linjer, Olafur Eliassons lysskulpturer og udsigt over Københavns Havn, omfavner den blanke ahornskal omkring Store Scene. Vi ser Per Kirkebys kobberrelieffer og Per Arnoldis Opera bomærke støbt ind i foyergulvet. Vi kommer også ind i salen og om bag scenen, hvor de enorme, flytbare scenefelter gør det muligt at opføre flere forskellige forestillinger samme dag.
Kl. 17.15 får vi en unik madoplevelse på Operaens øverste balkon. Med Københavns nok mest spektakulære udsigt nyder vi, ved veldækkede borde, en lækker 3-retters aftenmenu inkl. 2 genstande (vin, øl, sodavand) i restaurant ”Almanak”.
Kl. 19.00 får vi en introduktion til forestillingen ”Billy Elliot the Musical” inden vi kl. 19.30 indtager vores gode pladser i salen. ”Billy Elliot the Musical” er årets store musical på Det Kongelige teater.
Musicalen handler om at turde gøre sin drøm til virkelighed og om at have modet til at være lige netop den, man er. Musicalen udspiller sig i en nordengelsk by under minearbejderstrejken i 1980’erne og vi følger Billys rejse fra boksering til ballettime, hvor han opdager en passion for dans, der forener hans familie, inspirerer samfundet omkring ham og ændrer hans liv for altid.
Glæd dig til en spektakulær scenografi og ikonisk musik af Elton John fremført af 37 medvirkende på scenen og ”Det Kongelige Kapel” i orkestergraven.
Efter forestillingen kører bussen os retur til vores centralt placerede hotel og måske har man lyst til en aftentur i den julepyntede hovedstad.
Søndag 1. december:
Efter en god nats søvn og en dejlig morgenbuffet på hotellet er der mulighed for igen at opleve hovedstaden, måske med et besøg i det julepyntede Tivoli.
Kl. 12.10 kører vores bus fra hotellet til Det Kongelige Teater på Nytorv. Her skal vi opleve en rigtig juleklassiker i George Balanchines ”Nøddeknækkeren”.
Der er julehygge af højeste karat, når lille Marie og hendes nøddeknækkerprins drager ud på en farefuld og forunderlig rejse, hvor alt kan ske. Og det hele opleves til tonerne af Tjajkovskijs musik, der med sine mange genkendelige, iørefaldende temaer, sin fantasifulde humor og sin overraskende og raffinerede iderigdom er blevet et af de mest elskede værker i musikhistorien.
Da George Balanchines i 1954 skabte sin uimodståelige udgave af balletten ”Nøddeknækkeren”, udtalte han, at den var til børn og til de voksne, der stadig har barnets hjerte: ”For i ethvert menneske er den bedste og vigtigste del den, der er forblevet i barndommen”.
Balanchines, der tog udgangspunkt i den tyske forfatter E.T.A. Hoffmanns sælsomme historie fra 1816, giver os både den menneskelige varme i scenebillederne af den hyggelige juleaften hos familien Stahlbaum og teatermagien i det fortryllende Slaraffenland. Men samtidig tager han os ind til essensen af det klassiske eventyr og genfortolker det til et moderne publikum med en nutidig elegance, klarhed og poesi.
”Nøddeknækkeren” er for alle os der elsker jul og ballet.
Efter forestillingen går vi direkte i vores bus og når vi er, vel ude af København serveres en kop eftermiddagskaffe/te med sødt mens vi kører stille og roligt retur mod Jylland. Omkring kl. 18 gør vi holdt for at nyde en lækker sandwich fra Lagkagehuset. Drikkevarer kan købes undervejs.
Mange dejlige oplevelser rigere forventes ankomst til Rønde rutebilstation kl. 20.30 og Pavillonen kl. 21.15.
Se brochurer om turen HER
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Bemærk venligst at tilmelding er bindende og betaling refunderes ikke.
Tilmelding foretages enkeltvis og vi har vi brug for følgende oplysninger:
1. Fulde navn
2. Adresse, telefon og mailadresse
3. CPR-nummer
4. Noter venligst, hvor du står på bussen
Efter tilmelding modtager du en bekræftelsesmail med information om betaling. Turen betales via Netbank til FOFs reg. og kontonummer 9388 0000754951. Vi accepterer ikke MasterCard.
Afbestillings- og rejseforsikring er deltagerens eget ansvar. Vi anbefaler, at man kontakter sit eget forsikringsselskab inden tilmelding og betaling af depositum. FOF Djursland er medlem af rejsegarantifonden – reg.nr. 2260.
Vær opmærksom på – for at få det bedste udnytte af FOFs udflugter, er det deltagerens eget ansvar at være i så god fysisk form, at programmet kan gennemføres, som det står anført!