Siden den spæde start i 1947 har FOF udviklet sig til at blive danskernes foretrukne udbyder af folkeoplysning. FOF har været med til at berige tilværelsen for generationer af danskere. I løbet af sin levetid har FOF givet millioner af danskere mulighed for at blive klogere, sundere og gladere. For nogle har FOF været et ekstra krydderi i hverdagen. For andre har FOF været med til at gøre en afgørende forskel. Nogle har hentet viden, der har åbnet døre til nye sider af tilværelsen. Andre har oplevet, at de er blevet en del af et fællesskab, der har givet dem nyt indhold i livet. Og andre igen har fået brugt sig selv på en måde, der har gjort dagligdagen sundere og helbredet bedre.
Folkesundhed
En af tidens største udfordringer er folkesundhed. Det ser ikke for godt ud. Men det ville se endnu værre ud, hvis ikke hundrede tusinder af danskere hvert år gjorde noget godt for deres krop og deres sundhed på bevægelseshold i aftenskolen. Og hertil kommer alle de tusindvis af borgere, der bøvler med smerter og fysiske skavanker, men som får hverdagen til at hænge sammen, fordi de kan lindre smerter og styrke kroppen i varmtvandstræning eller på andre specialhold.
Hvad med ensomheden?
Ensomhed betegnes som en stor udfordring for den mentale sundhed. I aftenskolen bliver deltagerne en del af et givende fællesskab. Og det styrker deres livskvalitet og mentale sundhed. Og det er ikke blot noget aftenskolerne hævder. Videncenter for folkeoplysning har undersøgt, hvad aftenskoledeltagerne fik ud af at gå i aftenskole. De fleste fremhævede, at de lærte nyt. Men samtidig gav et stort flertal udtryk for, at aftenskolen styrker deres mentale sundhed og livskvalitet. Til gavn og glæde for den enkelte – men også for folkesundheden og samfundsøkonomien.
Hvorfor skal det være så dyrt at gå på aftenskole?
Det er et meget relevant spørgsmål… Politikerne har over de senere år flyttet penge fra folkeoplysningen til andre formål. Samtidig er der kommet flere aftenskoler til. I samme periode er lønningen til underviserne steget ret voldsomt. Når flere aftenskoler skal dele ”en mindre kage”, bliver der færre midler at gøre godt med… og når udgiften til undervisere og lokaler skyder i vejret, så stiger deltagerens pris. For der er kun én til at betale resten; nemlig den, der går til noget.
FOF kan ikke ændre på den mekanisme. Men vi kan fortælle om, hvordan FOF er en del af løsningen på de store samfundsudfordringer – og om, hvor mange deltagere, der bliver klogere, sundere og gladere. Med gode argumenter for at få de tilskudskroner tilbage til folkeoplysningen, som kommunen har flyttet til andre udgifter. Hver gang det lykkes, påvirker det deltagerprisen, som vi gerne vil holde så lav, at alle, der gerne vil være med, har råd til at være med.
Hvorfor hedder det en aftenskole?
Siden 1947 – og i mange år efter – foregik undervisningen om aftenen. Det var her, man kunne finde tiden, for om dagen var man på arbejde. Så udtrykket aftenskole beskriver egentlig mere tidspunktet end indholdet. I dag foregår der mindst lige så mange aktiviteter i dagtimerne, som om aftenen. Så tiden kan være inde til at udskifte ”aftenskole” med ”folkeoplysende voksenundervisning”. For det er det vi gør: underviser voksne… funderet i folkeoplysningen.
Hvad er folkeoplysning?
Folkeoplysningen rejser debatter og engagerer sig i at få borgere til at tage stilling og handle. Folkeoplysning er flervejs-oplysning; den bruger deltagernes livserfaringer og sætter dem i spil.
Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, vi lever i, så den enkelte ikke bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men er i stand til aktivt at leve i et moderne samfund. Folkeoplysende aktiviteter foregår i et fællesskab og det levende ord og den demokratiske samtale er en del af aktiviteten.