FOF Sydjylland udbyder sprogundervisning på forskellige niveauer, som passer til din egen sproglige erfaring. Vi tilbyder sprogkurser for begyndere, øvede og avancerede sprogbrugere.
FOF Sydjylland tilbyder sprogkurser hvor du lærer at bruge sproget, når du er ude på en spændende rejse. Da vi rejser mere og møder nye mennesker og kulturer, er det en fordel at kunne det lokale sprog. Sprog til rejsebrug er både meget populært og nyttigt, for det er rart at kunne læse et menukort eller spørge om vej i et fremmed land. Man kommer nemmere i kontakt med folk, hvis man kan begå sig på deres eget sprog.
Er du nysgerrig? Så læs mere om FOF Sydjyllands sprogundervisning og tilmeld dig nedenfor.
Hver sæson tilbyder FOF Sydjylland sprogkurser, der dækker flere sproglige behov. Du har en mulighed for både at genopfriske dit engelsk, tysk eller fransk på et sproghold for let øvede og at tage på en spændende sprogrejse ved at tilmelde dig russisk eller kinesisk begyndere. Uanset om du er begynder eller øvet, vil du kunne få noget ud af undervisningen:
På vores sproghold øver du udtalen, tilegner dig nye gloser og forstår de grammatiske regler. Der arbejdes med tekstmaterialer af forskellig sværhedsgrad og finder på arbejdsformer der simulerer forskellige hverdagssituationer. På FOF Sydjyllands's sproghold er der altid dynamik og en positiv stemning. Vi griner ikke ad hinanden men med hinanden.
Alle der er interesserede i at blive klogere på et fremmedsprog og andre kulturer kan deltage. Du kan tilmelde dig et sproghold, der passer til dit behov og sproglige niveau.
FOF Sydjylland tilbyder sprogundervisning i Kolding, Vejen, Haderslev, Aabenraa og Tønder kommuner. Du kan se hvilke dage og tidspunkter kurserne starter nedenfor, hvor du også kan tilmelde dig.
Har du brug for flere oplysninger om kurset, kan du læse mere under hvert kursus.
Før du vælger et sproghold, kan du læse vores niveau-beskrivelser, hvor du kan finde informationer om vores sprogundervisning, så du bedre kan finde det rette hold.
Hvis din virksomhed har brug for at få medarbejderne opkvalificeret i et eller flere sprog, tilbyder FOF Sydjylland sprogundervisning for erhvervslivet. Vi har underviserne til ethvert niveau.
Kontakt os og vi finder en løsning til en fair pris, og skulle du have yderlige spørgsmål, så kontakt FOF Sydjylland kontoret på tlf. 79 30 85 80 eller mail: info@fofsydjylland.dk
Vi hos FOF Sydjylland glæder os til at byde dig velkommen til vores sprogundervisning!
På dette niveau har kursisten intet kendskab til sproget.
Slutniveau: Kursisten har en begrænset talefærdighed, men kan stille og besvare simple spørgsmål og introducere sig selv.
Kurset henvender sig til kursister, som har deltaget i nybegynderundervisning i min. 40 lektioner eller genopfriskning af tidligere ubrugt undervisning.
Slutniveau: Kursisten har udvidet sin talefærdighed og kan stille og svare simple spørgsmål, samt tale om sig selv.
Kan forstå og udtrykke sig på et meget elementært niveau og give simple oplysninger om fx sig selv, familie- og arbejdsforhold. Fungerer nogenlunde i meget elementære dagligdags situationer som indkøb, restaurantbesøg og kan stille og besvare de mest elementære spørgsmål i basale, dagligdags situationer.
Læser og skriver enkle sætninger om almindelige dagligdags emner, som familieforhold, bolig og fritid, samt udfylde almindelige formularer fx på hotel eller turistbureau.
Slutniveau: Kursisten har nu bedre talefærdighed, kan forstå og gøre sig forståelig i de simple hverdagssituationer.
Kursisten kan stille og besvare spørgsmål i nutid. Kursisten kan introducere og fortælle kort om sig selv.
Slutniveau: Kursisten har en rimelige talefærdighed, og kan forstå og gøre sig forståelig i hverdagssituationer.
Kan forstå og give simple instruktioner, væsentlige informationer i almindeligt, men langsomt talt sprog og fungere i nemmere dialoger om dagligdags emner fx på hotel, restaurant, arbejde og i private sammenhænge. Kan udtrykke forskellen mellem nutidige, fortidige og fremtidige hændelser, samt læse og forstå korte, nemmere tekster i deres helhed, samt finde specifikke informationer i mere avancerede autentiske tekster og forstå almindelige formularer, spisekort, køreplaner til tog, bus, m.m.
Slutniveau: Kursisten er i stand til at forstå og konversere i og om kendte hverdagssituationer.
Er i stand til at forstå og konversere i hverdagssituationer, samt at sammensætte sekvenser til et hele i nutid og datid. Kursisten kan stille og besvare korte spørgsmål relativt flydende, har øget ordforrådet og har fået større forståelse for grammatikken.
Slutniveau: Kursisten er i stand til at forstå og konversere mere flydende i og om kendte hverdagssituationer.
Kan forstå det væsentlige indhold i en almindelig samtale i et almindeligt sprog om velkendte forhold fra arbejdet, skolen, fritiden, rejser, osv. Kan frembringe enkle, sammenhængende formuleringer om emner af velkendt eller personlig karakter, beskrive oplevelser og hændelser, drømme, håb og ambitioner, samt give korte begrundelser og redegørelser for holdninger og planer.
Slutniveau: Kursisten er i stand til at forstå og kommunikere hensigtsmæssigt i de fleste situationer.
Kan forstå også mere indviklet, men klart struktureret tale og instruktioner på et naturligt standardsprog talt i almindeligt tempo. Kan følge med i tv- og radioudsendelser som fx nyheder eller reportager. Deltage i diskussioner med indfødte sprogbrugere om almindelige emner og udtrykke sin mening på et nuanceret standardsprog. Kan læse almindelige, skønlitterære tekster og sagprosa på et almindeligt standardsprog.
Slutniveau: Kursisten kommunikerer afslappet i hverdagssituationer og kan præsentere og opsummere sine idéer over for en eller flere personer.
Kan forstå almindeligt standardsprog, også når baggrunden ikke er klart defineret, og talen er mere ustruktureret eller en smule dialektpræget. Kan følge tv- og radioudsendelser uden besvær. Taler stort set flydende og ubesværet på et nuanceret standardsprog. Kan redegøre for synspunkter og deltage i en diskussion med indfødte, uden at disse skal tage særligt hensyn. Er i stand til at holde et oplæg eller foredrag på et klart og tydeligt standardsprog. Kan tilpasse den sproglige stil til en given anledning og modtager.
Slutniveau: Kursisten kommunikerer afslappet og kan udtrykke sig overvejende korrekt og nuanceret på fremmedsproget.
Kan forstå alt talt sprog - også i film og radioudsendelser. Kan forstå dialektpræget tale efter en kortere tilvænningsperiode, deltage i diskussioner om alle emner på lige fod med en indfødt og er fortrolig med idiomatiske vendinger. Kan udtrykke sig nuanceret, flydende og fejlfrit. Kan holde oplæg, foredrag, m.m. i et struktureret og velformuleret sprog. Kan læse alle former for almindelige tekster uden besvær og kan også forstå meget komplekse tekster og fagsprog på lige fod med en indfødt sprogbruger.
Slutniveau: Kursisten kan udtrykke sig spontant, særdeles flydende og præcist med fint nuanceret skelnen imellem betydningsforskelle selv i mere komplekse situationer.