Musikforedrag med DJ og radiovært Katrine Ring på Tranum Strandgaard!
Foredraget er en kombination af et dj-sæt og et foredrag om den moderne brug og
forståelse af klassisk musik. Det hele sker med omdrejningspunkt i Katrine Rings fag som
dj og vært på DR P2-programmet Natsværmeren.
Katrine Ring vil fortælle om den nye forståelse af klassisk musik ud fra lyd og stemning, som det opleves i Natsværmeren på P2 og på film, videospil og i nyere klassiske genrer som fx neoklassiske kompositioner. Det demonstrerer hun med et dj-sæt med eksempler på egne mix og mash-ups af klassisk musik og sære overgange, som de kan høres i Natsværmeren.
Musikforedraget bliver en vedkommende, varm og anderledes oplevelse, som alle godt kan glæde sig til!
Katrine Ring er den første dj optaget i Blå Bog. Hun har udgivet bl.a. A Hand for Holmboe og den firdobbelte vinyludgivelse MULT I-V.
Musikforedraget med Katrine Ring arrangeres i samarbejde mellem Tranum Strandgaard og FOF Vendsyssel.
Early bird pris – køb tidligt (indtil 01. maj) og få billet til 125 kr.
Efter 01. maj koster billet 150 kr.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 25.06.2025 | 19:00-21:00 | Tranum Strandgaard Kunst- & Kulturcenter | Katrine Ring |