Skip to content

Bliv frivillig værtinde

Vil du være en del af noget, som er både givende, sjovt, lærerigt og på alle måder en god oplevelse? Så bliv én af vores nye frivillige værtinde-kollegaer i FOF Københavns Omegn.

At være frivillig værtinde i FOF Københavns Omegn er både hyggeligt og lærerigt. En af vores fornemmeste opgaver er at tage imod deltagerne og sørge for den gode velkomst og stemning. Mødet med deltagerne munder ofte ud i en lille sludder ved døren. Derudover kan du glæde dig til at møde de mange engagerede foredragsholdere og høre deres spændende oplæg. 
En dejlig bonus ved jobbet er, at vi som værtinder har et meget fint kollegaskab og samarbejde. 

For os er det en stor fornøjelse at være frivillige værtinder ved diverse arrangementer – og vi håber på endnu flere værtinde-kollegaer. 

Mange hilsner
Marianne, Bente, Tine & Lise | Frivillige værtinder hos FOF Københavns Omegn

Har du lyst til at vide mere om, hvad det vil sige at være frivillig værtinde?
Kontakt skoleleder Karina Waage-Jensen kwj@fof.dk |4330 0190