Hos FOF Københavns Omegn er vi altid på udkig efter nye spændende emner til den næste sæsons kurser. Så skulle du have lyst til at blive en del af vores underviserteam, er du meget velkommen til at kontakte FOF Københavns Omegn pr. mail kbh.omegn@fof.dk eller pr. telefon 4399 9011.
Mulighed for selv at planlægge din undervisning og arbejdstid
Du er selv med til at sætte dine arbejdstider og omfang, så vidt det er muligt. Du tilrettelægger og forbereder selv din undervisning og er der på den måde med til at tegne en stærk profil, der gennem et udviklende og spændende undervisningsforløb skaber et stærkt fællesskab for både deltagerne og dig selv.
Frem for alt er du faglig dygtig, så du kan formidle det, du kan, så deltagerne føler, at de får en masse med sig hjem. Du er en god kollega og en servicemindede underviser, og du følger med i, hvad der rører sig indenfor dit fag, så du hele tiden ser muligheder for nye og spædende hold, som følger tidens trends og tendenser – til glæde for dig selv og FOFs deltagere.
Din ansættelse sker på timelønsbasis og i henhold til Folkeoplysningsloven. På nuværende tidspunkt er lønnen kr. 319,20 + 12/5% i feriepenge pr. lektion. En lektion er på 45 minutter. Lønnen er inkl. forberedelse.
Vores husstandsomdelte kursusprogram bliver planlagt henholdsvis i marts/april og oktober/november.
FOF Københavns Omegn dækker, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Rødovre, Taastrup og Vallensbæk.
Vi glæder os til at høre fra dig!