2407 KERAMIK
Her har du mulighed for at give dig selv tid og rum til at fordybe dig i keramik.
På dette kursus vil du blive meget klogere på ler og keramik, og du vil få mulighed for at slippe din kreativitet løs. Du vil få basal undervisning om ler, og lære om æltning, modellering, drejning, formgivning, glasur, brænding og meget mere.
Vi vil arbejde med stentøjsler. Du kan arbejde inden for brugsgenstande, skulpturelt eller fri
leg efter dine egne ideer og ønsker. Der vil forekomme fælles gennemgang af teknikker
kombineret med individuel vejledning.
Ler er fantastisk, og en evig kilde til leg. Vi vil have fokus på det håndlavede, det uperfekte og unika.
Der er utrolig mange muligheder, og en stor verden at udforske, hvis man ønsker.
Der er en kreativ og hyggelig stemning på værkstedet, og jeg oplever, at ideer og inspiration
får frit løb mellem alle hold og kursister.
Er du nybegynder eller let øvet, er dette hold for dig, hvor du vil kunne give dig selv tid og rum til fordybelse i materialet
Materialeudgifter til ler, glasur og brændinger må påregnes. Dette betales fra gang til gang.
adresse: Keramikværkstedet, Skovlyvej 11, Odder
Underviser og keramiker Gitte Haahr
TILMELDING odder@fof.dk ... - husk at anføre navn + kursus nr.
2407 A tirsdag start d. 20. august 2024 kl. 9.00 - 12.45 8 gange á 4 lektioner 1900 kr.
2407 A2 tirsdag start d. 22. oktober 2024 kl. 9.00 - 12.45 8 gange á 4 lektioner 1900 kr.
2407 B onsdag start d. 21. august 2024 kl.18.30 - 21.15 8 gange á 3 lektioner 1500 kr.
2407 B2 onsdag start d. 23. oktober 2024 kl.18.30 - 21.15 8 gange á 3 lektioner 1500 kr.
2407 C torsdag start d. 22. august 2024 kl. 9.00 - 12.45 8 gange á 4 lektioner 1900 kr.
2407 C2 torsdag start d. 24. oktober 2024 kl. 9.00 - 12.45 8 gange á 4 lektioner 1900 kr.
2431 BARSELSKERAMIK
Med fokus på fordybelse, formgivning og kreativt samvær. For dig, der er på barsel eller
hjemmepasser dit lille barn og samtidig har lyst til at udfolde dig kreativt inden for keramik.
På dette kursus har du mulighed for at afprøve det keramiske arbejde i samvær med andre
forældre. Vi vil blandt andet arbejde med æltning, drejning, modelleringsteknikker,
formgivning og glasering. Der vil forekomme fælles gennemgang af teknikker kombineret
med individuel vejledning.
Vi vil arbejde i stentøjsler. Du kan arbejde inden for brugsgenstande, skulpturelt eller fri leg
efter dine egne ideer og ønsker.
Formålet med dette kursus er at give forældre, som er på barsel eller hjemmepasser deres
barn, et rum for kreativitet og personlig udfoldelse i samvær med andre.
Der er god plads til barnevogne udenfor. Der er god plads til at amme eller give børn mad på
værkstedet. Der er et køkken med mikroovn og elkedel. Der er toilet og mulighed for at pusle
dit barn. Det er muligt at hænge din slyngevugge op på værkstedet.
Mandage fra kl. 9.00-12.45.
Start mandag d. 19. august 2024
8 x 4 timer 1900 kr.
adresse: Keramikværkstedet, Skovlyvej 11, Odder
Underviser og keramiker Gitte Haahr
TILMELDING odder@fof.dk ... - husk at anføre navn + kursus nr.