1504 MALERI – tirsdagsholdet
Har du tid til at male i dagtimerne? Har du beskæftiget dig med
tegning og maleri og fået lyst til at fordybe dig i maleriets mange mulige udtryk.
Her er en mulighed for at komme videre og udvide dine færdigheder.
Gennem forskellige oplæg og øvelser arbejder vi med form, farve og komposition.
Du vil få skærpet din iagttagelsesevne, høre noget om tidligere og nulevende kunstnere og måske finde dine egne ståsteder inden for maleriet.
Vi arbejder både med individuel vejledning og fælles øvelser. Desuden tager vi i løbet af kurset også på en ekskursion.
Tirsdage kl. 9.15 - 13.00 uge 9 - 13 og uge 18 - 22
Start tirsdag d. 25. februar 2025
10 x 4 lektioner 1800 kr.
Pakhusets Atelier, Odder
Underviser - Maler Katrine Hvid
TILMELDING odder@fof.dk ... - husk at anføre navn + kursusnr.
1505 MALERI - mandagsholdet
Er du glad for farver og har du jævnligt haft ønske om at lære at male, så har du nu muligheden for at deltage på et hold for begyndere og let øvede.
Vi laver grundlæggende øvelser, og der er ikke noget krav om, at du skal kunne noget på forhånd.
Du vil gennem undervisningen blive introduceret til nogle af de mange muligheder og udtryk, maleriet kan byde på.
Uanset om du har lyst til et kreativt frirum, eller bare rigtig gerne vil male, er dette holdet for dig, som er begynder eller let øvet indenfor maleriet – alle er velkomne.
Mandage kl. 9.15 - 13.00 uge 13, 14 og uge 18 - 23
Start mandag d. 24. marts 2025
8 x 4 lektioner 1400 kr.
Pakhusets Atelier, Odder
Underviser - Maler Katrine Hvid
TILMELDING odder@fof.dk ... - husk at anføre navn + kursusnr.
1502 - Vi kigger på landskabet og maler det ... KURSET VIL BLIVE SLÅET OP, NÅR DER ER FUNDET EGNEDE LOKALER
... datoer for forårssæsonen 2025 kommer snarest
Dette weekendsmalekursus stiler mod at give dig nye indgangsvinkler til, hvordan du kan arbejde med et landskab, både med hensyn til farve og form.
Vi kigger grundigt efter i naturen/landskabet, dvs. den ene halvdel af kurset foregår udenfor. Og hvis vejret ikke er til det, løser vi det alligevel.
Lørdag – vi maler/tegner og laver oplæg i naturen.
Søndag – vi maler i Pakhuset, Odder.
Dette er som udgangspunkt et kursus i akrylmaling, men du er velkommen til at benytte andre typer af materialer.
Medbring egne materialer. Du vil modtage en materialeliste med de vigtigste ting at medbringe inden kursusstart.
Underviser: Maler Katrine Hvid
TILMELDING odder@fof.dk ... - husk at anføre navn + kursusnr.
1501 - Eventyrcollage for børn og bedsteforældre ... datoer for forårssæsonen 2025 kommer snarest
Her er en mulighed for at have to hyggelige kreative dage, hvor børn og bedsteforældre sammen kan lave et eventyr i form af collage.
Idéen er, at I på forhånd har valgt et eventyr, som I virkelig godt kan lide – eller måske et som I selv har lavet, og så bruger vi kollagen til at fortælle det som billeder.
Vi farver selv papir, tegner, klipper, limer og fortæller.
Kurset slutter med, at vi viser eventyrkollagerne til hinanden.
En voksen sammen med ét barn. Aldersgruppe 6-10år. Max. deltagerantal – 12-14 personer.
Pakhuset, Odder.
Mandag d. --. forår kl. 10-13
Tirsdag d. --. forår kl. 10-13
350 kr. pr. person - altså både for barn og voksen
Underviser: Maler Katrine Hvid
TILMELDING odder@fof.dk ... - husk at anføre navn + kursusnr.
MALERI OG FORDYBELSE
1508 MAL DIT LIV - et kursus i maleri med fokus på personlig udvikling
Har du lyst til at komme i gang med at male og udtrykke dig kreativt?
Er du allerede i gang og har du brug for inspiration til en friere måde at male på?
Du behøver ikke at have malet før for at deltage. Kurset henvender sig til både begyndere og øvede. Det her er maleholdet, hvor praksis er i centrumfrem for teori.
Ved at fordybe dig i maleriet kan du komme nærmere dig selv og dine drømme. Kurset er en god mulighed for at finde nye ressourcer i dig selv gennem den kreative proces eller simpelthen at arbejde med, hvad der rører sig i dig lige nu. Undervisningen starter, der hvor I er og der er mulighed for individuel vejledning undervejs.
Vi laver fælles øvelser som inspiration og igangsætning, og starter og slutter hver gang med en fælles runde. Der vil nogle gange indgå øvelser i mindfulness for at komme til stede i kroppen og på den måde komme dybere i maleprocessen.
Vi vil arbejde med maleri, tegning, collage og måske andre genbrugsmaterialer. Til start tager du de materialer med, som du har, f.eks.: akrylfarver, farvekridt, akvarel e.l. . Medbring også papir, en notesbog og skriveredskaber.
En invitation til fordybelse i den kreative proces, refleksion og fællesskab i et trygt rum.
Start d. 6. februar 2025
Torsdage kl. 16.00 - 18.45
Pakhuset, Atelieret
10 x 3 lektioner - 1350 kr.
Underviser: billedkunstner og kunstterapeut Anja Christensen
TILMELDING odder@fof.dk ... - husk at anføre navn + kursusnr.