FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar
FOF teamet holder juleferie og er tilbage igen mandag den 6. januar
Hvordan er det at arbejde som korrespondent i et land, som er blevet angrebet af et af verdens største militære magter? Hvordan er situation i skyttegravene for de ukrainske soldater?
Kom tæt på med Claus Borg Reinholdt, som dækker Ukraine-krigen for TV 2. Han har siden 1998 beskæftiget sig med det postsovjetiske område og bl.a. boet i Kazakhstan, Georgien og Rusland af flere omgange.
På foredraget fortæller Claus om nogle af krigens skæbner. Hør blandt andet om Valeriy, som mistede sin kone i et russisk angreb, mens de lugede ukrudt i deres have, og om Olena, der før fuldskalakrigen var restaurantchef og nu arbejder som paramediciner ude i den yderste zone, hvor de ukrainske soldater har øjenkontakt med russerne.
Den erfarne krigskorrespondent åbner også op for, hvordan det er at arbejde i et krigshærget land, hvordan han passer på sig selv og forsøger at finde frem til sandheden i et land ramt af krig. Claus Borg Reinholdt giver også sit bud på den nuværende situation, og hvilken betydning krigen har for både Ukraine og Rusland men også for Danmark og resten af Europa.
Russerne rasler med atomsablen og det kan virke skræmmende, men lige nu er den største fare, at de starter en hybridkrig eller hackerangreb, og hvad gør vi så?
Der vil også være tid til spørgsmål fra publikum.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 13.03.2025 | 19:00-21:00 | Harmonien | Claus Borg Reinholdt |
Claus Borg Reinholdt (f. 1978), udenrigskorrespondent, ansat på TV 2 siden 2006.
Efter gymnasietiden i Haderslev i 1998, rejste Claus til Rusland for at gå på sprogskole. Herefter startede han på universitetet for at studere russisk, men droppede studierne til fordel for journalistuddannelsen på SDU, hvor han dimitterede i 2004.
For TV 2 har Claus gennem årene dækket konfliktområder i fx Syrien, Irak, Libyen og Ukraine.
Fra 2020 bosat i Sankt Petersborg med sin familie, men da krigen i Ukraine brød ud, måtte de hastigt flytte til Danmark.
Siden da har han fortsat dækket krigen dels fra Danmark, dels fra fronten i Ukraine. Hver måned rejser han til Ukraine for at dække krigens uhyrligheder. Han har ingen faste opholdssteder, men rejser derhen hvor historierne er.