Skip to content

Vi er i fuld gang med at gøre klar til den kommende sæson - få besked som en af de første, når du kan se hele programmet her på hjemmesiden 📬

Tilmeld nyhedsbrevet
Lars Findsen

Lars Findsen

Lars Findsen - Mød spionchefen

Hør fortællingen om livet som spionchef og den efterfølgende anholdelse og varetægtsfængsling

Da chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen blev anholdt i Københavns Lufthavn i december 2021, blev det starten på en sag, der bliver kaldt den største vestlige efterretningsskandale.

Nu fortæller hovedpersonen selv, hvordan det var at blive fængslet og sidde i celle 18 i Hillerød arrest i 71 dage. Hvordan han fik hverdagen til at gå bag tremmerne og blandt kriminelle, om hans tanker om vores retssystem og forholdet mellem embedsmænd og politikere. Og hvordan det var, da hele sagen mod ham og Claus Hjort Frederiksen blev droppet.

Han fortæller også om sin karriere som topchef for både FE, PET og Forsvarsministeriet og de ledelsesmæssige værdier, han er optaget af.

Publikum hører om efterretningsarbejdet, og om nogle af de komplekse trusler, Danmark står over for i disse år.


Foredraget er et Kolding Talks arrangement.

Kolding Talks er skabt i samarbejde mellem aftenskoler og biblioteket i Kolding - med det formål, at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten - fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen.