Skip to content
Seborga i Italien

Europas mikro-magiske lande

Europas mikro-magiske lande

Succes og en stærk identitet som selvstændige

Tag med Jan Tvernø på en god gammeldags roadtrip til Europas charmerende og kontrastfyldte små stater: Luxembourg, Liechtenstein, San Marino, Monaco og Andorra.

Deres store forskellighed til trods har de to ting til fælles - International succes og en dybt nedarvet identitet som selvstændige lande.

Trods deres beskedne størrelse er disse små lande skjulte skatkamre fyldt med overraskende opdagelser og stolte befolkninger, som trofast værner om deres identitet, historiske berettigelse og selvstændighed.

Jan har altid interesseret sig for geopolitik, og undret sig over hvordan Europas små, men meget succesrige lande har overlevet vores kontinents mange store omvæltninger siden forrige århundredeskifte, hvor to verdenskrige og en selvstændighedsbølge mod øst har ændret Europakortet markant, hvor lande er både opstået, delt og samlet, mens andre helt er ophørt med at eksistere.

På vejen fra ærkeeuropæiske Luxembourg via Disneypolerede Liechtenstein og autentiske San Marino til overglamourøse Monaco og naturskønne Andorra møder man både stor mangfoldighed, generøsitet og gæstfrihed, men ikke mindst en stor vilje til at fortælle historien om identitet.

Tilsæt eksklaverne Campione (Italien), Llivia (Spanien), Rückschlag (Tyskland), samt det selvudråbte monarki Seborga med deres egen prinsesse, møntfod og forfatning, og du har ingredienserne til en krydret geopolitisk gryderet, som har simret siden Romertiden.