Flugten fra de tyske østprovinser

Fordrivelsen af tyskerne fra områderne øst for floderne Oder og Neiße var verdenshistoriens største etniske udrensning. Fra 1945 til 1948 flygtede omkring 15 millioner tyskere fra de tidligere provinser Østpreussen, Pommern, Ost Brandenburg og Schlesien samt fra Danzig- og Memel-områderne og Sudetenland til Tyskland vest for Oder og Neiße - en kvart million også til Danmark. Et næsten astronomisk tal, så det er svært at forestille sig.

Disse tyskere flygtede enten af frygt for den fremadrykkende Røde Hær i første halvår 1945, eller de blev senere fordrevet af de sovjetiske eller polske myndigheder. De store landområder blev frakendt Tyskland og kom aldrig tilbage igen.

Gamle smukke byer som Königsberg blev lagt i ruiner, og der foregik uhyggelige krigsforbrydelser mod den tyske civilbefolkning, som dog skal ses i en kontekst - nemlig tyskernes bestialske fremmarch på østfronten fra 1941 til 1944.

Hans Christian Davidsen er forfatter og kulturredaktør på Flensborg Avis og har beskæftiget sig med temaet i over 25 år, han har skrevet kronikker om blandt andet sænkningen af flygtningeskibet »Wilhelm Gustloff«, researchet til en stribe af baggrundsartikler og lavet interviews med overlevende tyske flygtninge.